23948sdkhjf

Partnerskab skal styrke erhvervshavnes grønne vækst og udviklingen af havvind

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) brugte besøg på Odense Havn til drøftelser om udviklingen af havvind i Danmark

Regeringen har lanceret et partnerskab for udvikling af danske erhvervshavne med fokus på grøn vækst, økonomisk bæredygtighed og industri. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Erhvervshavnene udgør ifølge meddelelsen nemlig et knudepunkt for danske virksomheder, og spiller en væsentlig rolle for Danmarks infrastruktur, grønne omstilling og samfundsøkonomi. 

Store emner

Med det i baggagen tog erhvervsminister Morten Bødskov (S) i går til Odense Havn, hvor der var samlet en kreds af borgmestre fra Aalborg, Odense, Aabenraa, Lolland og Bornholm. 

Formålet med besøget var bl.a. at diskutere ambitioner og omstillingsbehov vedrørende investeringer i havvind samt forventningerne til partnerskabet for udvikling af danske erhvervshavne. 

Nyt skridt mod produktion af skibsskrog på Lindø: Millioner til Large Structure Production Center

Blandt andet var også Odense Havns center for store konstruktioner (LSP) på agendaen.

- Odense Havn er en afgørende spiller for udviklingen af havvindprojekter, og med havnepartnerskabet tager vi første skridt i at belyse, hvilke barrierer vi skal finde løsninger på for at fremme havneerhvervenes vækstmuligheder med udgangspunkt i kommercielle investeringer, siger erhvervsminister Morten Bødskov i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078