23948sdkhjf

Nu kan der igen søges geotermi-tilladelser i Danmark

Energistyrelsen åbner i dag for, at der igen kan søges om tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. 

- Tilladelserne gives i forbindelse med geotermiprojekter, som planlægger at udnytte geotermisk energi fra boringer dybere end 250 meter. Geotermitilladelserne bliver givet på baggrund af ansøgerens finansielle og tekniske kompetencer samt kvaliteten og omfanget af ansøgerens arbejdsprogram, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse. 

Med det nye udbud opdaterer Energistyrelsen kravene til dokumentation. Ligeledes skærpes forpligtelserne i arbejdsprogrammet, så ansøgere i højere grad end tidligere forventes at have afsøgt mulighederne for indvinding og afsætning af geotermisk energi. 

Udbudsområdet

Det er muligt at søge om en geotermitilladelse i hele Danmark dog med undtagelse af områder, som enten allerede er dækket af en geotermitilladelse, eller hvor der er søgt om en geotermitilladelse. 

Kortet herunder viser, hvilke områder der er dækket af en ansøgning eller en eksisterende geotermitilladelse, og hvem der er ansøger eller indehaver af den pågældende tilladelse.

Den førstkommende frist for at sende en ansøgning om geotermitilladelse til Energistyrelsen er den 1. november 2023 kl. 12.00.

Herefter kan der søges om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi ved to årlige ansøgningsfrister, hhv. den 1. februar og den 1. september.

Om geotermi i Danmark

  • I Danmark findes geotermisk energi som varmt saltholdigt vand i undergrunden, der kan udnyttes til fjernvarme. Varmen udnyttes ved hjælp af varmevekslere og varmepumper, før man pumper det afkølede vand ned i undergrunden igen.
  • Der er i dag tre geotermianlæg i Danmark i henholdsvis Thisted, Sønderborg og på Amager i København. Den årlige varmeproduktion fra anlægget I Thisted svarer til forbruget i knap 2.000 husstande.
  • De øvrige geotermitilladelser er i den indledende efterforskningsfase, hvor det afsøges, om der er mulighed for at udnytte geotermisk energi til fælles fjernvarmeforsyning.
  • For nylig er der meddelt en geotermittiladelse i Viborgområdet.
  • Hvis et område helt eller delvist tilbageleveres til staten, frigives området, og området vil herefter igen indgå i udbudsområdet. Det aktuelle udbudsområde kan ses på Geotermitilladelser | Energistyrelsen (ens.dk).

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094