23948sdkhjf

Tyrafeltet er igen forbundet med Danmark

TotalEnergies har genetableret forbindelsen til rørledningen mellem Tyra-feltet og Danmark. 

Det gør det muligt at eksportere gas, når feltet genoptager sin produktion i vintersæsonen 2023/24.

Med genetableringen af eksportrørledningen er det største infrastrukturprojekt i den danske del af Nordsøen tæt på at være afsluttet. Når Tyra er i fuld drift, vil feltet levere 2,8 milliarder kubikmeter gas om året, hvilket igen gør Danmark til nettoeksportør og selvforsynende med naturgas.

- I denne uge har vores dedikerede offshore-teams afsluttet det omfattende arbejde med at installere forbindelsesspolen på platformen Tyra East Echo, som er en del af et større projekt, der har været undervejs i omkring fem år. Med denne vigtige struktur på plads er Tyra-faciliteterne nu igen forbundet til Danmark, hvilket baner vejen for den fremtidige gaseksport, siger Lars Bo Christiansen, der er Vicedirektør for Tyra-genopbygningsprojektet hos TotalEnergies EP Danmark A/S i en pressemeddelelse.

Som en del af genopbygningen af Tyra er otte nye platforme blevet konstrueret på land og installeret i den danske del af Nordsøen. En af disse nye platforme er den såkaldte stigrørplatform Tyra East Echo eller forkortet: "TEE". Platformen repræsenterer et vigtigt knudepunkt for gas i den danske del af Nordsøen. Her vil gassen ankomme fra de omkringliggende felter og rejse videre mod Danmark og Europa.

Der er mere end 1.500 mennesker på havet og over 250 mennesker på land, som arbejder på den sidste ombygning, herunder tilslutning af kabler og rør, installation af kompressorer og test af faciliteterne forud for udvindingen af den første gas.

Fakta om genopbygningen af Tyra

  • TotalEnergies er operatør af Tyra-feltet på vegne af DUC - et partnerskab mellem TotalEnergies (43,2%), BlueNord (36,8%) og Nordsøfonden (20%).
  • Tyra er Danmarks største naturgasfelt og har været et midtpunkt for behandling og eksport af mere end 90% af den naturgas, der produceres i den danske del af Nordsøen, før det skulle genopbygges. Dette var nødvendigt, fordi feltet naturligt var sunket ned i kridtreservoiret efter mange års produktion.
  • Genopbygningen af Tyra-feltet omfatter tre hoveddele: nedlukning og genanvendelse af de gamle Tyra-platforme; genanvendelse og forlængelse af de nuværende platformsben med 13 meter på seks af platformene samt et helt nyt procesmodul og en ny beboelsesplatform.
  • Når det moderniserede Tyra II er tilbage i drift, forventes det at levere 2,8 milliarder kubikmeter gas om året til Danmark og Europa gennem eksportrørledningerne til Nybro og Den Helder.
  • Tyra II vil levere fortsat produktion af naturgas med 30% mindre CO2-udledning og bidrage til gasforbruget i Danmark og Europa.

Kilde: TotalEnergies

Se nøgletal for:
Læs mere om: Tyra-feltet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063