Vinteren kommer – men energisektoren er bedre forberedt
Af Jørgen S. Christensen, teknologidirektør, Green Power Denmark
Vi nærmer os starten af efteråret 2023, og det er naturligt at stille sig det spørgsmål, om risikoen for nedbrud i energiforsyningerne er den samme som for et år siden. Vinteren kommer, men om det bliver en kold en af slagsen, og om det bliver hvid jul eller ej, er svært at spå om.
I august 2022 kom de første meldinger om risiko for brownout – altså afkobling af kundegrupper fra elnettet i kortere eller længere tid for at forebygge blackouts – i løbet af vinteren som følge af Ruslands krig mod Ukraine. Senere oplevede vi sprængningerne af Nord Stream-gasledningerne. Cybertruslen har ligget der længe og er et vedvarende vilkår, eller som medlem af Europa-Parlamentet MEP Morten Løkkegaard (V) siger i et interview med Green Power Denmark: Vi er i cyberkrig.
Uroen som følge af krigen i Ukraine har skabt en masse ekstra arbejde for mange i energisektoren. Beredskabsplanerne er fundet frem, efter de var sat på plads efter Covid-19 pandemien. Nu er det andre sider, der er brug for.
Jeg har oplevet et tæt og konstruktivt samarbejde mellem de forskellige aktører i energibranchen og relevante myndigheder. Især Energistyrelsen. På europæisk plan har vi lært at leve uden enorme mængder fossilgas fra Rusland.
Vi har lært en masse
Ved fælles hjælp er Danmark og Europa kommet gennem vinteren 2022/23 uden, at brownout blev aktiveret, og meget tyder på, at vi forsynings- og beredskabsmæssigt står et bedre sted nu end for et år siden.
Vi har helt sikkert lært en masse, som også gør, at vi er bedre forberedt. Gaslagerne er godt fyldte, og heldigvis er vandmagasinerne i Norge også tæt på normal fyldningsgrad, hvor de havde en meget lav fyldningsgrad i 2022. Alt andet lige er det en kæmpe fordel for den nordeuropæiske elforsyningssikkerhed
Ingen ved imidlertid, om der bliver problemer med gasforsyningen i nogle af de resterende gasrør mellem Rusland og Europa. Vi ved heller ikke, om vi får en kold vinter, der vil trække ekstraordinært på gas- og vandlagre, eller om klodens udfordrede klima har ubehagelige overraskelser til os.
Ja, og vi ved heller ikke, hvad Ruslands præsident Putin og hans regime har i ærmet i forhold til at skabe mere splid og splittelse, og om Kina sætter flere begrænsninger på eksport af vigtige råstoffer til Europa.
Nødvendigt med momentum
Energisektoren har testet de nødtiltag, der kan afhjælpe en presset forsyningssituation, men det er nødvendigt, at vi holder momentum på de tiltag, der på længere sigt gør Europa mere uafhængig af fremmeste magter: Meget mere vedvarende energi fra vind og sol, direkte elektrificering af flest mulige sektorer og indirekte elektrificering af søfart og fly via Power-to-X.
Her er det tankevækkende, at eksempelvis konverteringen fra gas til varmepumper har tabt pust i takt med forårets komme, og gasprisernes fald. Vi skal stadig hurtigt væk fra gasafhængigheden, og her er en del af løsningen elektrificering af husstandsforbruget enten ved individuelle varmepumper eller grøn fjernvarme, hvor det giver mening.
Elbilerne ligner en solstrålehistorie
Heldigvis ser det ud til, at elektrificeringen af transportsektoren har bidt sig fast. Elbiler har virkelig fået fat i privatbilsmarkedet, hvilket er eksstremt glædeligt. Med elektriske køretøjer reducerer vi vores afhængighed af olie fra lande, der sjældent vægter demokrati og menneskerettigheder særlig højt, samtidig med at vi mindsker klimabelastning, lokal luftforurening og støj.
Danmark har nu kurs mod langt over en million elbiler i 2030. Jeg tror på, at vi kan nå 1,5 millioner ved hjælp af et stærkt samarbejde mellem ladeoperatører, kommuner og stat assisteret af elnetselskaberne, hvis de får økonomisk råderum, så de kan investere i transformerstationer og kabler på forkant.
Dialog er vejen frem, så vi trygt kan gå denne og de næste vintre i møde.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
