23948sdkhjf

Klimavenlige brændstoffer trækker Novozymes-regnskab op

Bioenergi er den store solstrålehistorie i Novozymes' halvårsregnskab

Efterspørgslen efter biodiesel og andre klimavenlige brændstoffer pynter gevaldigt i det halvårsregnskab, som Novozymes har offentliggjort onsdag.

Selskabet opnåede en beskeden organisk vækst på tre procent i årets første seks måneder, og det skyldes ikke mindst bioenergi-divisionen, som solgte 27 procent mere end i samme periode sidste år.

Novozymes producerer blandt andet enzymer, der hjælper til at omsætte biomasse til brændstoffer, og specielt i Nordamerika har efterspørgslen været høj.

Derimod er salget af enzymer til fødevaresektoren og til landbruget gået tilbage i årets første seks måneder.

Samlet set falder overskuddet efter skat fra 1,7 milliarder kroner i første halvår 2022 til 1,4 milliarder kroner i samme periode i år.

Administrerende direktør Ester Baiget hæfter sig i den forbindelse netop ved, at Novozymes i kraft af sin brede produktportefølje er mere robust, hvis en eller to divisioner ikke performer som ventet.

Hun og den øvrige ledelse sænker i forbindelse med regnskabet vækstforventningerne en smule, så man nu forventer en vækst på mellem 4 og 6 procent, hvor gabet før hed 4 til 7 procent.

Nozozymes forbereder sig derudover på at fusionere med en anden dansk ingrediensproducent, Chr. Hansen, efter opkøbet, der blev annonceret i december sidste år.

Forventningen er, at man kan tage hul på processen i fjerde kvartal i år, men der mangler fortsat godkendelser fra konkurrencemyndighederne i blandt andet EU.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Biobrændstoffer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.562