Ørsteds omsætning og driftsresultat dykker - som forventet
Energiselskabet Ørsted leverer et driftsoverskud på 10,2 milliarder kroner i første halvdel af 2023.
Det er et fald på 22 procent på årsbasis, viser halvårsregnskab torsdag morgen.
Også omsætningen har taget et dyk i løbet af årets første seks måneder. Ørsted har i perioden omsat for 45,8 milliarder kroner mod cirka 60 milliarder sidste år.
Men det var ventet på grund af sidste års usædvanligt høje energipriser. Og derfor fastholder Ørsted sine forventninger til driften for hele året.
Driftsresultatet ventes at lande i intervallet 20-23 milliarder kroner.
/ritzau/
Artiklen er en del af temaet Energiøer.