23948sdkhjf

Aalborg koblede saltlager på fjernvarmen

Kyoto Groups HeatCube 1.0 indviet i Aalborg

Under en skyblå september-himmel og med det delvist kulfyrede Nordjyllandsværk som baggrundskulisse kunne Aalborg Forsyning og norske Kyoto Group forleden indvie sidstnævntes nye energilager baseret på molten-salt-technology. 

Anlægget er placeret i Aalborg Forsynings nye grønne energipark Norbis Park.

Det er Kyotos første kommercielle anlæg, hvorfor Kyoto Group med rette kalder det Heatcube 1.0. Planen er, at det skal være frontløber for de mange flere og langt, langt større anlæg, der skal etableres i fremtiden.

Men man skal jo starte et sted – og CEO hos Kyoto Group, Camilla Nilsson er taknemmelig for, at Aalborg Forsyning greb bolden og turde kaste sig ud i en investering i en - for Kyoto Group og forsyningsselskabet - spritny teknologi.

- Store virksomheder vil gerne være innovative, men de vil ikke være først. De vil først løbe en risiko, når der ikke er flere risici at løbe, sagde Camilla Nilsson i forbindelse med indvielsen af anlægget i Norbis Park.

I samme åndedrag smed hun rosende gloser i retningen af Aalborg Forsyning for netop at turde være innovative og de første til at investere i Heatcube.

Borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen kvitterede og understregede, at Aalborg Forsyning, hvor han har siddet i bestyrelsen i 10 år, med investeringen selvfølgelig har ønsket at levere på den grønne omstilling, men også vise omverdenen, at det ikke bare bliver ved snakken om at være innovativ.

-We are not all talks – we wanted to do it in real life, lød det fra borgmesteren, inden snoren blev klippet og Heatcube erklæret for idriftsat.

Læs mere om anlægget her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093