23948sdkhjf

El-egenproducenters overgang til Energinets øjeblikstarifering udskudt en måned

Indførslen af Energinets tidligere udmeldte øjeblikstarifering er udskudt fra den 1. januar 2024 til den 1. februar 2024.

Årsagen til udskydelsen er, at Energinet hidtil ikke har varslet ændringerne fyldestgørende, så elleverandørerne kan overholde de tre måneders varslingsfrist overfor kunderne, som reglerne foreskriver.

- Energinet offentliggjorde ændringerne i maj 2023, og vi har løbende informeret aktører i elmarkedet, sendt breve og været i direkte kontakt med de mest berørte parter, og generelt været meget åbne om ændringerne, men vi blev i sidste uge kontaktet af elleverandørernes interesseorganisation og gjort opmærksom på, at ændringerne ikke er meldt formelt korrekt ud i DataHub, udtaler Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Energinet og tilføjer: 

- Det giver en masse besvær i branchen, at ændringerne må rykkes og således ikke længere kommer til at gælde for et helt kalender år. Det beklager vi meget. Vi troede, vi havde informeret korrekt og i god tid, men må bare konstatere, at det ikke er sket, og det er vi kede af.

Formelt set har Energinet nu varslet de krævede ændringer af pristilknytninger for gruppe 1 og 6 samt ændringer i tarifgrundlaget for gruppe 2 via DataHub. Alle ændringer er varslet til ikrafttrædelse pr. 1. februar 2024.

Bemærk at udskydelsen alene gælder øjeblikstariferingen herover, og må ikke forveksles med Energinets øvrige tarifændringer, som er varslet til ikrafttrædelse pr. 1 januar 2024. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109