Grøn energi på land: Det mener de om regeringens udspil
Regeringen har i dag præsenteret udspillet "Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land", som skal understøtte ambitionen om at firedoble produktionen af grøn strøm på land. Her er en række organisationers reaktioner:
Green Power Denmark: Regeringsudspil giver grøn energi medvind
Energibranchen står på spring til at levere på det politiske mål om at firedoble elproduktion fra grøn energi på land inden 2030.
En opgørelse fra Green Power Denmark viser, at 4.840 megawatt landvindmøller - svarende til 1000 møller - står i kø i kommunerne.
Men alligevel tyder det på, at der i år bliver taget flere vindmøller ned, end der stilles op. Derfor tager Green Power Denmark imod regeringens udspil 'Sammen om grøn energi fra sol og vind på land' med åbne arme.
- Regeringen skal have ros for at sætte handling bag de store klimaambitioner og lytte til energibranchen. Det er afgørende, hvis vi skal vriste os fri af afhængigheden af fossile brændsler, nå vores klimamål og gøre noget ved de høje energipriser. Vores medlemmer er mere end klar til at sætte spaden i jorden, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Af udspillet fremgår det, at 19 kommuner har udpeget 32 arealer, hvor der er potentiale for energiparker. Det skal nu undersøges om arealerne kan benyttes.
I områderne vil man fjerne de særhensyn, som virksomheder og kommuner ellers skal søge dispensation om for at opstille vindmøller og solceller. Det er for eksempel, hvis der skal bygges grøn energi i produktionsskove eller i nærheden af gravhøje.
- I øjeblikket snegler udbygningen af grøn energi på land sig afsted. Klimaet kalder på handling, virksomhederne tripper for at komme i gang, og forbrugerne efterspørger billig, grøn el. Derfor opfordrer vi partierne i Folketinget til at bakke op om regeringens udspil og lande en bred aftale hurtigt, så virksomhederne kan komme i gang med at levere en masse billig og bæredygtig strøm, siger Kristian Jensen.
I udspillet skruer regeringen også op for den årlige bonus til naboer til vindmøller og solceller og indbetalingen til grøn pulje, som den enkelte kommune råder over. Det betyder, at ved en firedobling af elproduktionen fra vedvarende energi på land, så vil opstillernes udgifter blive forøget fra ca. 2 mia. kr. til ca. 4,5 mia. kr. Samtidig vil regeringen afskaffe kommunale særregler for opstilling af vedvarende energi, hvilket har været et stort ønske fra Green Power Denmark.
- Opstillerne arbejder allerede tæt sammen med kommunerne og borgerne om, hvordan den grønne energi kan skabe mest mulig værdi for lokalsamfundene. I energibranchen har vi da også lænet os konstruktivt ind i diskussionen om kompensation, og nu er den landet. Derfor har jeg også en forventning om, at man politisk fremadrettet har fokus på ikke at gøre det dyrere og mere bøvlet at opstille dét, der skal gøre vores energi billigere og fremtid bæredygtig. Ellers prioriterer opstillerne andre lande end Danmark, og så må vi vinke farvel til vores klimaambitioner, siger Kristian Jensen.
KL: Hilser regeringens grønne udspil velkommen
Birgit S. Hansen, formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, hilser regeringens udspil velkommen og dens intentioner om at sikre mere fart og større lokal opbakning bedre.
- Kommunerne står på spring for at udbygge mere sol og energi på land, men den lokale modstand spænder ofte ben. Vi ved, at det, der kan vende modstand til medvind, er større lokale gevinster. Med udspillet øger regeringen den økonomiske kompensation til lokalsamfund og naboer til vindmøller og solceller. Det er positivt, at regeringen vil sikre bedre gevinster til lokalsamfundene. Det store spørgsmål for os i kommunerne er: Batter det nok? Det er jeg i tvivl om, siger Birgit S. Hansen og fortsætter:
- Ligeså vigtigt sikrer udspillet udviklingsmuligheder i de kommuner, der opstiller solceller og vindmøller. Helt konkret foreslår regeringen at etablere produktionsvirksomheder tæt på energiparker. Det betyder flere arbejdspladser og erhvervsudvikling, som kan blive en stor gevinst for lokalsamfundene.
Det tager i gennemsnit syv år at opsætte en landvindmølle i Danmark, og flere faktorer har betydning for, at det går langsomt med at opstille mere grøn energi. Udover lokal borgermodstand, kan hensynet til natur og biodiversitet bremse de grønne ambitioner.
Derfor glæder det Birgit S. Hansen, at regeringens udspil giver flere løsninger på, hvordan der sikres mere fart i udbygningen af vindmøller og solceller.
- Lige nu er der hverken klare rammer for at modtage eller udmønte kompensation for at opsætte vindmøller og solceller. Jeg har flere gange sagt, at situationen har karakter af cowboy-land, og at det er afgørende, at Christiansborg skaber de nødvendige lovgivningsmæssige rammer. Derfor er det rigtig godt, at der kommer flere muligheder og bedre rammer for at få plads til energiparker. Samtidig er det positivt, at staten tager medansvar for at sikre større sammenhængende arealer til grøn energi, siger hun.
Regeringen har udpeget 32 potentielle områder til energiparker. Kommuner med andre arealer kan søge om at få en energipark i 2024-2025. Herunder om der er behov for at udbygge energinettet i områder, hvor vindmøller og solceller i dag ikke kan tilsluttes på grund af manglende net.
- På den måde kan hele landet være med til at sætte fart på udbygningen af den grønne energi og få del i udviklingen. Det er afgørende, hvis vi skal nå målet om at firedoble den samlede elproduktion fra vindmøller og solceller inden 2030, slår Birgit S. Hansen fast og fortsætter:
- Samtidig er der også en del i regeringens udspil, som stadig er uklart. Det gælder blandt andet, hvad det vil få af betydning for de vindmøller og solceller, som allerede er under opførelse eller planlagt. Det ser vi frem til bliver foldet ud.
Forsikring og Pension: Energiparker kan skabe mulighed for et grønnere investeringsklima
32 potentielle arealer til større vind- og solcelleparker på land med mulighed for flere, skal realisere regeringens beslutning om at firedoble grøn energi på land. Og samtidig skal smidigere godkendelsesprocedurer speede processen op. Sådan lyder det i regeringens udspil, Klimahandling - sammen om mere grøn energi på land.
Tilsammen kan det være med til mildne det grønne investeringsklima for danske pensionsselskaber til gavn for både den grønne omstilling og for danske pensionsopsparere, mener F&P.
- Det er et vigtigt skridt i en grønnere retning og regeringens intentioner er gode. Danske pensionsopsparere vil gerne investere i grøn omstilling i Danmark, men for at kunne investere, har pensionsselskaberne brug for, at energianlæggene kommer op i skala. Med regeringens forslag om store vind- og solcelleparker på land er den mulighed rykket nærmere, siger Tom Vile Jensen, underdirektør, F&P.
Han understreger samtidig, at muligheden først rykker helt tæt på, hvis energiparkerne kommer tilstrækkeligt op i skala.
Tom Vile Jensen hæfter sig også ved, at regeringen foreslår flere tiltag for at sætte tempoet op på udbygningen af vind og solceller på land. Blandt andet ønsker regeringen at fjerne bureaukratiske snubletråde, støtte til kommunerne ift. sagsbehandlingen, og at sætte kompensationen op for naboer til energianlæggene.
- Det er altafgørende, at den grønne omstilling kommer op i tempo. Så det er godt, at regeringen fokuserer på at fjerne de kringlede og ekstremt langvarige godkendelsesprocesser. Det kan bestemt være gavnligt at øge kompensation til naboer, men det bør ske uden at mindske rentabiliteten i vind og sol på land, siger Tom Vile Jensen.
I forbindelse med udspillet oplyser regeringen om de kommende års planer for den del af elnettet, der tilhører staten: Her ønsker man at investere op mod 40 mia. kroner i at udbygge via Energinet.
- Investering i udbygningen af de store elkabler, der skal sende de kæmpe mængder strøm rundt i Danmark er det oplagt at undersøge, om vi ikke kunne løse opgaven i et offentligt-privat samarbejde. Store investeringer i infrastruktur kan være fornuftige at løfte i fællesskab på tværs af det offentlige og private, siger Tom Vile Jensen.
DI: Efterlyser højere tempo i udbygningen af vindmøller og solceller
Der skal gevaldigt fart på den grønne omstilling, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål og i en fart løsrive os fra olie, kul og gas.
Det kræver en massiv udbygning af vedvarende energi bl.a. med flere vindmøller og solceller på land. Udviklingen har indtil videre forløbet med sneglefart, og i den danske energibranche møder flere virksomheder modstand lokalt, når der skal bygges nyt.
Den modstand forsøger regeringen at imødekomme i nyt udspil ved at udpege 32 arealer til energiparker og tilbyde kompensation til borgere, der bor tæt på vindmøller og solcelleparker.
Dansk Industri, der repræsenterer store dele af den danske energibranche, roser regeringens udspil, der falder på et tørt sted efter flere år med stort set stilstand i udbygningen af vedvarende energi. Men der er enkelte udeståender, der spænder ben for en hurtigere udbygning, som regeringen har ambitioner om.
- Danmarks grønne omstilling starter lokalt, og alle kommuner og lokalsamfund skal bidrage, hvis vi skal lykkes. Når kommuner skal lægge jord til flere vindmøller og solceller, skal det selvfølgelig også komme lokalsamfundene, borgere og natur til gavn. Det er helt afgørende med attraktive vilkår lokalt og regeringens udspil, med blandt andet nye energiparker, vil gøre det nemmere for mange kommuner at planlægge mere vedvarende energi, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, og fortsætter:
- I fremtiden får vi brug for meget store mængder grøn strøm. Både til at dække vores forbrug, men også til at udvikle grønne brændsler. Og vi har travlt, hvis vi skal nå en firedobling af grøn strøm fra vindmøller og solceller i 2030. Energibranchen er i den grad utålmodig, og vi savner klarhed i udspillet om godkendelsesprocesser, som vi ved er en væsentlig barriere for, at virksomhederne kan komme hurtigt i gang. Også uden for de 32 udpegede arealer. Det håber vi, at regeringen vil have in mente, når aftalen skal forhandles, siger Emil Fannikke Kiær.
I dag udgør vedvarende energi på land ca. 0,5 pct. af Danmarks samlede areal. Af udspillet fremgår det, at vi formentligt i fremtiden får brug for 2,5 gange så meget, hvis vi skal kunne dække vores stigende energiforbrug med grøn strøm.
Regeringen har derfor identificeret 32 potentielle arealer til energiparker rundt om i Danmark, hvor der kan bygges vindmøller og solceller. Men tæt på energiparkerne bor borgerne. Og regeringen foreslår at dem, der i fremtiden skal være naboer til de nye energiparker, skal modtage kompensation.
- Vi vil alle den grønne omstilling, og i Danmark har vi mange virksomheder, der faktisk kan levere teknologien og løsninger, der sikrer, at vi kommer i mål. Men det er helt afgørende, at det også skal kunne betale sig for investorerne, der kaster betydelige summer i vindmøller og solceller. Derfor skal regeringen sikre, at lønsomheden ikke bliver taget ud af projekterne. Og det kan vi godt være bekymrede for sker, hvis kompensationen bliver for høj, siger Emil Fannikke Kiær.
Landdistrikterne: Regeringens initiativer om mere sol- og vindenergi på land skaber ikke tilstrækkelig lokal opbakning
- Regeringen har øget nabokompensationen og de vil sikre lokalsamfundene lidt flere ressourcer end i dag, men det er stadig på et alt for lavt niveau til at sikre lokal opbakning. Jeg er reelt bekymret for, om regeringen overhovedet forstår konsekvenserne for boligejere i landdistrikterne, hvis man tror 5.000 kr. ekstra skattefrit vil gøre det mere attraktivt at bo tæt på store vindmøller eller solcelleparker. Det er for uambitiøst, udtaler formand Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd anbefaler i stedet en kompensationsmodel, hvor 15 pct. af energianlæggenes årlige produktionsværdi fordeles mellem naboer, lokalsamfund og kommune. Dette skal bidrage til udvikling i landdistrikterne og sikre den lokale opbakning.
Landdistrikternes Fællesråd ærgrer sig desuden over, at regeringens udspil tilsyneladende ikke giver mulighed for at omplacere boliger i det åbne land. Formand Steffen Damsgaard vurderer, at konsekvensen bliver affolkning af områder tæt på solcelleparker og vindmøller.
- Hver gang der bliver opsat vindmøller eller solcelleparker, skal man kunne placere en byggeret et andet sted i det lokalsamfund, hvor den pågældende bolig forsvinder. Dermed sikrer man, at landsbyerne ikke skrumper, og de kan fastholde deres befolkningsgrundlag.
Den nuværende planlov giver ikke mulighed for dette, og det burde regeringen have åbnet op for, når de laver et stort udspil for firdobling af sol- og vindenergi på land, mener Steffen Damsgaard.
- Omplacering af boliger i det åbne land er et helt nødvendigt redskab, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling på en måde, der også tager hensyn til lokalsamfundene og borgerne. Ellers risikerer vi, at landsbyer mister bosætning og dermed må lukke skoler og dagligvarebutikker. Det er en alt for høj pris at betale for mere grøn energi, udtaler Steffen Damsgaard.
- Der er mange hensyn at tage, og niveauet af produktionsværdien til lokalsamfundene kan blive reduceret i enkelte år, hvor elprisen er meget lav, siger Steffen Damsgaard.
Det vil regeringen: 12 indsatser
- Kvalificere de 32 arealer med potentiale for energiparker, som er identificeret i den statslige screening på baggrund af indmeldinger fra kommuner og opstillere. Nu går vi i dialog med kommuner og opstillere om arealernes egnethed, om kommunerne selv kan og vil stå for planlægningen samt deres interesse i de mere gunstige vilkår for placering af produktionsvirksomheder ved energiparker
- Skabe bedre mulighed for erhvervsudvikling ved energiparkerne og skabe gunstige vilkår for placering af virksomheder med særlige energibehov, f.eks. PtX-anlæg og øvrige virksomheder såsom produktionsvirksomheder, hvor særlige hensyn taler for samplacering, blandt andet inden for de danske erhvervsmæssige styrkepositioner.
- Regeringen inviterer allerede nu kommuner og virksomheder til at foreslå yderligere arealer, der potentielt kan anvendes som energiparker, og som kan indgå i den første udpegning eller eventuelt i de kommende ansøgningsrunder i hhv. 2024 og 2025. Det kan f.eks. være områder, hvor der i dag blandt andet ikke er tilstrækkelig adgang til elnettet. For de udpegende arealer vil Energinet om nødvendigt udarbejde et tillæg til deres langsigtede udviklingsplan, så etablering kan ske i flere dele af Danmark.
- Regeringen vil sikre de udvalgte energiparker én indgang til de statslige myndigheder på natur- og miljøområdet, som vil yde rådgivning til kommunerne, stå for myndighedsbehandling og koordinere de relevante statslige myndigheders sagsbehandling.
- Regeringen vil tilbyde kommunerne, at staten udpeger og etablerer gode rammer for energiparker med en ny lov om større energiparker, anlægslove og/eller bekendtgørelser, herunder at staten kan supplere eller overtage den konkrete planlægning.
- Arbejde videre i regeringens energikrisestab NEKST med henblik på at fjerne barrierer og forkorte sagsbehandlingstiden.
- Give markant større gevinster til naboer og lokalsamfund via de eksisterende ordninger, som vi vil mere end fordoble. Det betyder, at ved en firedobling af elproduktionen fra vedvarende energi på land, vil gevinsterne blive forøget fra ca. 2 mia. kr. til ca. 4,5 mia. kr. Heraf vil ca. 1,2 mia. kr. gå til de nære naboer til vedvarende energianlæg og ca. 3,3 mia. kr. til lokalsamfundene.
- Sikre, at gevinsterne fra grøn pulje kan præsenteres samtidigt med lokalplanen, så man kan inddrage lokalsamfundene tidligere. Det vil koble gevinsterne tættere til generne ved VE-anlægget
- Sikre, at grøn pulje kan deles på tværs af nabokommuner, der begge grænser op til et VE-anlæg. Vil sikre opbakning på tværs af kommunegrænser.
- Ændre på måden opstillerne skal indbetale gevinsterne til grøn pulje på, som giver mulighed for, at splitte engangsbetalingen op i årlige rater.
- Udarbejde analyse af mulige gevinst- og kompensationsordninger for naboer til særligt store eltransmissionsanlæg.
- En styrket vejledningsindsats, der understøtter, at der skabes ens vilkår for opstillere, lokalsamfund og naboer og indførelse af en indberetningspligt for midler betalt og modtaget i forbindelse med opstilling af vedvarende energi.
Kilde: Klimahandling - Sammen om mere grøn energi fra sol og vind
Danmarks Naturfredningsforening: Naturvenner roser planer om mere vedvarende energi på land
- Det er rigtig godt, at regeringen nu kommer på banen med en konkret plan for, hvordan vi får opstillet mere vedvarende energi på land. Vi har i lang tid efterspurgt en bedre statslig planlægning til at sætte skub i udbygningen på land, der nærmest har stået stille de senere år, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby.
Indtil videre har kommuner og opstillere meldt 32 potentielle arealer ind, som nu skal vurderes. Regeringen lægger samtidig op til hurtigere myndighedsbehandling og øget kompensation til både naboer og det lokale samfund.
- Der er brug for, at staten påtager sig et ansvar i stedet for at overlade det til den enkelte kommune, og derfor er det glædeligt, at regeringen nu kommer i gang. Vi havde dog gerne set, at man på nuværende tidspunkt var kommet endnu længere, for det er jo langt fra sikkert, at de 32 arealer som man nu har arbejdet lang tid på at nå frem til, rent faktisk bliver realiseret. Der er brug for et markant højere tempo i den danske klimaindsats, siger Lars Midtiby.
Med de nye energiparker bliver der samtidig lagt op til, at kommunerne kan bede staten om at gennemføre parkerne med en anlægslov, hvilket vil fjerne borgeres og organisationers mulighed for at påklage myndighedernes beslutninger til en uafhængig instans.
- Det er et grundlæggende vilkår i vores samfund, at man som borger kan få prøvet en myndighedsafgørelse ved en uafhængig instans, og det er klart, at hvis regeringen vil fjerne den mulighed, så vil det betyde en ringere retssikkerhed, siger Lars Midtiby.
Regeringen vil samtidig gøre det lettere at placere anlæg i tilknytning til vind- og solparker. Lars Midtiby understreger, at placering af industrianlæg i det åbne land typisk vil have store indvirkninger på naturen, og derfor håber han, at man kun vil give tilladelser i områder, der er er præget af eksisterende industri, motorveje eller lignende.
I hendes nylige åbningstale i Folketinget stillede statsminister Mette Frederiksen spørgsmålet: 'Er flagermus vigtigere end vindmøller?' Ifølge statsministeren er der tidspunkter, hvor hensynet til biodiversitet og miljøbeskyttelse må træde i baggrunden for den hurtige udrulning af vedvarende energiprojekter. Nu kommer regeringen så med en plan, der potentielt kan fjerne muligheden for at klage over naturhensyn, der ikke bliver taget.
- Jeg mener, at det er et forældet synspunkt, at klimakrisen må løses ved at nedprioritere biodiversitetskrisen. Det er muligt at løse begge kriser samtidig, og som oftest så kan det sagtens lade sig gøre i praksis. Vi vælger først at klage over et projekt som allersidste nødløsning, hvis hensynet til natur ofte er blevet systematisk nedprioriteret hele vejen igennem udviklingen af et projekt, siger Lars Midtiby.
En opgørelse viser, at Danmarks Naturfredningsforening har klaget over 18 vedvarende energiprojekter de sidste 10 år, og 61 procent af sagerne har foreningen fået medhold i klagen. De sidste to år har foreningen klaget i tre sager.
- Vi vinder i over 60 procent af de sager, som vi klager over. Så det fortæller jo noget om, at myndighederne allerede i dag har store problemer med at overholde naturbeskyttelseslovgivningen, siger Lars Midtiby.
Han understreger, at Danmarks Naturfredningsforening allerede i dag arbejdet tæt sammen med energiselskaber for at sikre biodiversitet i forbindelse med nye vedvarende energianlæg.
- Vi arbejder tæt sammen med energibranchen, og det er vores indtryk, at der er en stor forståelse for, at udbygningen af vedvarende energi skal gå hånd i hånd med at sikre fremskridt for naturen, siger Lars Midtiby.
DOF BirdLife: Nye energianlæg skal holdes ude af beskyttet natur, så meget natur har vi heller ikke
Det er rigtig positivt, at regeringen nu vil sætte mere fart på den grønne omstilling med en firedobling af vedvarende energi på land, mener DOF BirdLife.
- Klimaforandringerne er skræmmende og udgør også en væsentlig trussel for vores fuglebestande. Derfor bakker vi op om en hurtig omstilling til vedvarende energi og bifalder, at omfanget og tempoet nu bliver øget. Der er brug for det, siger Egon Østergaard, formand i DOF BirdLife i en reaktion på regeringens udspil 'Klimahandling - sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land'.
Men selvom regeringens udspil giver håb om en væsentlig indsats for den grønne omstilling og kampen mod klimakrisen, så vækker det også i den grad bekymring.
For udbygningen af grøn energi skal ikke ske, ved at man plastrer vores beskyttede naturområder til med energianlæg. Så kommer vi ganske rigtigt tættere på en løsning af klimakrisen, men samtidig øger vi biodiversitetskrisen, siger Egon Østergaard.
- Det er ikke fordi, der ikke må være vindmøller eller solceller i naturen. Men vi insisterer på, at vi skal passe på de områder, som er særligt afgørende for naturen. Natura 2000 og særligt fuglebeskyttelsesområderne skal holdes fri for vindmøller og solceller. Der må være plads til energianlæg uden for den beskyttede natur, så meget har vi heller ikke af den, siger Egon Østergaard.
Allerede tirsdag i sidste uge, da statsministeren åbnede Folketingsåret, åbnede hun også for at kommende energianlæg kan bygges på bekostning af naturen.
"Vi kommer ikke udenom som land at forholde os til, at hvis vi vil have en massiv udbygning af vedvarende energi, som vi har aftalt med hinanden, så vil det nogle gange ske på bekostning af lokal natur," sagde Mette Frederiksen tirsdag.
Men det er en farlig vej at gå nedad, hvis man vil sikre, at der også er natur og en mangfoldighed af arter i fremtiden, siger Egon Østergaard.
- Det går ikke, at vi forsøger at løse klimakrisen, men samtidig gør biodiversitetskrisen endnu værre. Det er lidt ligesom at lappe et hul i den ene side af taget med tagsten fra den anden side. Begge kriser skal løses klogt samtidigt, siger han.
Dansk Fjernvarme: Regeringsudspil om energiparker skal sikre sammenspil i energisystemet
Dansk Fjernvarme, der repræsenterer alle landets 350 fjernvarmeselskaber og affaldsenergianlæg, hæfter sig ved at egeringen fremhæver placeringen af de nye energiparker som værende vigtig. Det gælder blandt andet om at overveje placeringen sådan, at de lokale fjernvarmeselskaber kan udnytte elproduktionen og eventuel overskudsvarme.
- Fjernvarmens rolle i energisystemet er meget central, og det skal derfor være naturligt at tænke fjernvarmen ind, når energiparkernes placering fastlægges. Det vil sikre den bedste og grønneste udnyttelse af den vedvarende energi i Danmark, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
- Fjernvarmesektoren udvikler sig til at være en markant elforbruger med øget etablering af store varmepumper og elkedler. Derfor er det rigtig godt, at regeringen arbejder for, at det bliver nemmere for selskaber med produktionsanlæg og særlige energibehov kan placere sig ved eller i nærheden af energiparkerne. Det giver både god mening i fjernvarmeregi, fordi fjernvarmeselskaber både kan udnytte el fra parkerne og aftage overskudsvarme fra blandt andet Power-to-X-anlæg, som regeringen også lægger op til, siger Rune Moesgaard og slutter:
- Det er meget positivt, at Regeringen har blik for, at vi skal udnytte overskudsvarmen, sådan som et bredt flertal i Folketinget i flere politiske aftaler har bedt om. Der ligger et meget stort potentiale i overskudsvarmen fra både industri, datacentre og snart også de kommende Power-to-X anlæg og de kommende energiparker, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
Dansk Erhverv: Lad os få taget foden af bremsen på grøn strøm på land
Udbygningen af vedvarende energi er gået i stå i Danmark. Det undergraver klimaomstillingen, forsinker udfasningen af russisk energi og øger energiregningen. Der er brug for meget mere grøn strøm for at komme ud af forsyningsknaphed og bygge sporene til fremtidens grønne transport og industri. Det er bagtæppet for regeringens udspil om mere sol og vind på land.
-I år bliver der sandsynligvis taget flere landvindmøller ned, end der sættes op. Det er den helt forkerte vej. Vi har brug for, at der kommer fart på, da landvind og solceller er den billigste og hurtigste måde at få grøn og billig strøm ud til danskerne på. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen kommer med et udspil, der tager hele værktøjskassen i brug, siger Ulrich Bang, der er underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.
Udspillet anviser først og fremmest næste skridt for energiparkerne annonceret i sommeren 2022. Der kan nu arbejdes videre med 32 potentielle arealer, som blev indmeldt af kommuner og virksomheder i efteråret 2022.
- Førsteprioritet er at få en hurtig afklaring på energiparkerne. Annonceringen af et statsligt indgreb har paradoksalt nok sat det hele i stå det seneste år. Ros til at arbejde med hurtigere sagsbehandlingen inden for områderne, men vigtigt at nye ansøgningsrunder ikke sætter udbygning i stå i andre dele af landet, siger Ulrich Bang.
Virksomhederne står ellers klar, og ansøgninger om næsten 5 GW landvind ligger på kommunale skriveborde, ifølge tal for Green Power Denmark. Der er behov for at få fart på sagsbehandlingen. Inden for energiparkerne vil staten tilbyde at gennemføre anlægslove og evt. stå for myndighedsbehandlingen.
- Det tager længere tid at behandle ansøgningen af en vindmølle end at opstille den. Vi skal have fart på godkendelserne, hvor kommunerne står over for en enorm opgave, som til gengæld også skal løses i rekordfart. Vi savner, at de gode initiativer, der tages for at styrke den kommunale sagsbehandling inden for energiparkerne, også gælder udbygning af vedvarende energi uden for energiparkerne, siger Ulrich Bang.
Endelig foreslår regeringen med udspillet at mere end fordoble betalingen fra opstillere af grøn energi til kommuner og naboer både inden for og uden for energiparker.
- Her synes jeg regeringen gambler med den grønne omstilling. Ved at lade virksomheder, der opstiller sol og vind i Danmark, betale mere, vil der være færre projekter, som er rentable og det bremser udbygningen. Vi taler om en omvendt grøn skattereform, hvor vi gør det grønne, som vi gerne vil have mere af, dyrere. Det er svært at forstå, siger Ulrich Bang.
L&F: Grøn energiproduktion i Danmark er centralt for vores samfund
Landbrug & Fødevarer ser flere gode takter i regeringens VE-udspil. Især er det godt, at regeringen vil mindske bureaukrati og kigge på at bløde centrale regler op.
Landbrug & Fødevarer savner dog, at der indføres en forpligtende sagsbehandlingsgaranti for kommunerne, når det kommer til opstilling af vedvarende energi.
Landbrug & Fødevarer er en del af Alliancen Vedvarende Energi.
Direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen siger:
- Vi har set frem til at regeringen præsenterede deres udspil. Et stærkt politisk fokus på mere vedvarende energi er nemlig altafgørende, når vi skal have etableret mere vedvarende energi på land, siger Flemming Nør-Pedersen.
- Der er flere gode takter i regeringens udspil. Vi er meget positive over for de overordnede ambitioner, og det er også glædeligt, at regeringens fokuserer på at skabe en lokal forankring. Her er vi konstruktive medspillere. En af de største barrierer for mere vedvarende energi på land, er kommunernes sagsbehandlingstid. Ofte tager det længere tid at få godkendt et energianlæg end at opføre det. Derfor mener vi og vores alliancepartnere, at man skal indføre en grøn behandlingsgaranti, hvor det maksimalt skal tage 12 måneder at få en afgørelse på et projekt om opførelsen af vind eller solenergi på land, siger Flemming Nør-Pedersen.
Regeringen har i sit udspil fokus på at forenkle indgange og godkendelsesprocesser i staten. Blandt andet ønsker regeringen at der indføres én indgang til de statslige myndigheder på natur- og miljøområdet, som vil yde rådgivning til kommunerne. Det mener Landbrug & Fødevarer er positivt.
- Det er lige præcis det, man som virksomhed har brug for, når man skal ansøge om fremtidens energianlæg. Derudover synes jeg, det er positivt, at regeringen nu kigger på at bløde reglerne op inden for strandbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen, der ofte står i vejen for nye projekter, siger Flemming Nør-Pedersen.
