Prompt: AI i den grønne omstilling – hvad sker der?
Klummeskribent Glenda Napier, CEO, Energy Cluster Denmark:
Disclaimer: Denne tekst er ikke skrevet af ChatGPT.
Det er nok meget godt at få på plads i disse tider, hvor halvdårlige festsange og helgode studieopgaver præsenteres af generative sprogmodeller som den, firmaet OpenAI har lanceret globalt.
AI – Artificial Intelligence – er hipt, kontroversielt og potentielt set revolutionerende for vores forståelse af arbejde og interaktion på tværs af mennesker og maskiner.
Ungerne har fået en virtuel AI-ven på Snapchat, Microsoft ruller teknologien ud i din Office-pakke og EU indfører snart verdens første lovpakke om brug af kunstig intelligens. Time Magazine udgav – meget apropos – en Top100-liste over verdens vigtigste AI-influenter for en måned siden (en dansker på listen, gæt hvem?).
Det lader altså til, at der er fart og fokus på teknologien, der blev begrebsliggjort tilbage i 1956 af matematik-professoren John McCarthy. Derfor er det også relevant at se på, hvad AI’en gør ved den klimavenlige omstilling af vores energiteknologier – det fagfelt, Energy Cluster Denmarks medlemmer arbejder med. Her følger tre eksempler til inspiration:
1. AI-tjek mens vingerne snurrer
AQUADA_GO er titlen på et nyt innovationsprojekt, som vi i energiklyngen faciliterer. Her udvikler det store, grønne energiselskab RWE, sammen med forskere fra DTU Vind og Energisystemer og den danske startup-virksomhed Quali Drone, en ny højteknologisk løsning, der kombinerer droner og kunstig intelligens i arbejdet med inspektion af skader på havvindmøllevinger – mens vingerne snurrer rundt.
Projektet er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og vil blandt andet spare vindindustrien for en masse manuelt arbejde og møllestop på havet.
2. Fart på fjernvarmen
RACE er et andet nyt, innovativt projekt, hvor den kunstige intelligens gør en grøn forskel. I dette tilfælde er det fjernvarmen i Brønderslev, der står for skud – idet en partnerkreds af forskere, forretningsudviklere, IoT- og sensorspecialister og forsyningsfolk samarbejder om en løsning, der potentielt kan spare fjernvarmeselskaber for 10 procent af deres årlige energiforbrug ved at bruge AI, maskinlæring og andre smarte elementer til at optimere driften.
3. Kunstig intelligens forbedrer test af vingeslid
Et tredje eksempel er REQUIM – et færdigt innovationsprojekt fra den danske energiklynge. Her samarbejdede projektets problemejer, R&D Test Systems, med forskere fra DTU Vind og Energisystemer og den danske virksomhed Wind Power LAB om en løsning i form af en AI-model, der i kombination med billedgenkendelse har optimeret vindindustriens Rain Erosion Test af vinger med op til 75 procent.
Dyrt i energi at prompte
Det er tre eksempler på innovationsprojekter, der bruger kunstig intelligens i udviklingen af grønne løsninger. Jeg ved, at der er flere på vej i vores pipeline – og at AI’en er et power tool, der er kommet for at blive i forsknings- og udviklingsdelen af energisektoren.
Nu skal teksten her ikke alene blive en AI-lovprisning; der er masser af forbehold at tage sig i forbindelse med den kunstige intelligens. Det gælder først og fremmest datasikkerheden omkring vores kritiske energi-infrastruktur.
Et andet element er energiforbruget, der skal til for at spørge den generative AI om hjælp – at prompte hedder det. 40 opladninger af din mobil per ChatGPT-prompt, melder forskere fra Københavns Universitet!
Jeg vil derfor undlade at spørge maskinen, hvad AI ellers kan bruges til i den grønne omstilling.
Hvis du har gode eksempler på energi-projekter med fokus på kunstig intelligens, så send dem til mig.
Sig også til, hvis du vil være en del af et af energiklyngens innovationsprojekter – vi har både brug for kunstig intelligens og ægte handlekraft, hvis vi skal nå vores klimamål.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
