23948sdkhjf

Liftra løber med sejren i entrepreneur-konkurrence

Liftra Holding blev mandag kåret til EY Entrepreneur Of The Year 2023 i region Nordjylland

Innovation og udvikling af smarte løsninger til vindmølleinstallationer – og en flot vækst – er blandt de ting, der sikrede Aalborg-virksomheden prisen som årets vækstskaber i region Nordjylland.

Liftra er specialiseret i design og produktion af produkter og løsninger til vindmølleinstallation, transport, samt vedligeholdelse. Det drejer sig blandt andet om kraner, der installeres i vindmøllers naceller og bruges ved skift af hovedkomponenter.

- Juryen lagde blandt andet vægt på, at Liftra Holding er både højteknologiske og innovative og har en stærk iværksætterånd. De ved, at man skal tænke anderledes for at skabe rigtig succes, og de har fundet en helt ny måde at gøre tingene på i deres branche. Tallene taler for sig selv, og derudover var juryen imponeret over, at de har formået at træde ind på det utroligt svære amerikanske marked, siger Allan Terp, partner i EY og ansvarlig for region Nordjylland i EY Entrepreneur Of The Year.

Klar til landsfinale

Liftra var i den regionale konkurrence oppe mod Bila, Deif, Daarbak Group og Shaping New Tomorrow.

Med den regionale sejr er Liftra klar til landsfinalen i EY Entrepreneur Of The Year, som finder sted 23. november 2023. Her bliver en af de seks regionale vindere kåret som samlet vinder i Danmark.

EY Entrepreneur Of The Year afholdes i flere end 60 lande. Landsvinderen i Danmark skal deltage i den internationale finale, der finder sted juni 2024 i Monaco.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096