Tid til nytænkning i fællesskab
Denne klumme er skrevet af Henrik Jensen, direktør for Kamstrups elforretning:
Kerneopgaven for elnetselskaberne har i mange år været drift og stabilitet i elnettet og forudsætningen for stabil drift har i mere end 20 år været uændret. Det gælder energikilder og elforbrug.
Derfor ligger faste rammer og kontinuitet som en naturlig og integreret del af deres professionelle natur.
Gennem årene har elforsyningen dygtigt varetaget rollen med at sikre et stabilt elnet, og vi har oplevet høj forsynings- og leveringssikkerhed. Man har kunnet forfine og drifte en effektiv forsyning uden ”disruption".
Vanetænkning er derfor en faktor, som i mange år har været medvirkende til at sikre stabiliteten, men som nu pludselig udfordrer driften som følge af massiv stigning i belastning af elnettet og presserende integration af vedvarende energikilder.
Elektrificeringen ventes at 2-3 doble det danske elforbrug inden for et årti og netselskaberne må være beredte på at levere strøm og tackle selv de største ’forbrugstoppe’.
Nu kommer vi til det svære. Der skal gøres op med vanetænkningen, hvis vi skal matche ambitionerne for elektrificeringens rolle i den grønne omstilling, og på tværs af aktører i branchen skal der med høj risikovillighed investeres i nytænkning og nye lovmæssigheder for drift af den moderne forsyning. Elnettet er nøglen, hvis vi skal lykkedes med en accelereret elektrificering.
For at det skal lykkedes, er der grundlæggende to afgørende vilkår. Friere rammer og flere ressourcer til investering hos transmissions- og distributionsselskaber samtidig med en stærk holdfølelse i branchen.
”Klima er en holdsport”.
Sådan lød det i august fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ved en konference hos Energinet. Samarbejdet er, ganske rigtigt, helt afgørende for, at vi får alle aktører i spil og dermed finder de bedste løsninger, som et hold.
Udfordringen
Belastningen på elnettet er stærkt stigende. Blandt udfordringerne er fluktuerende energikilder, herunder også husstandssolceller og den ”støj” de skaber i nettet.
Generel vækst i industrien, tilslutning af nye fabrikker, delvis elektrificering af fjernvarmen og sektorkobling er på samme måde en del af den totale elektrificering, som udfordrer elnettet. Det er på baggrund af faktorer som disse, at vi i øjeblikket ser en forsyning og branche, der agerer på trods af, at de ikke har en understøttende reguleringsramme.
Det kunne minde lidt om det vilde vesten.
På tværs af landet sættes projekter nu i gang og opgaverne hober sig op. Det samme gør mængden af tilladelser og godkendelser, som skal gives fra embedsværket. Sidst men ikke mindst er der ”kamp” om de knappe ressourcer og kompetencer, der er påkrævet for at få arbejdet udført. Det giver endnu et bump på vejen for elektrificeringen.
Farten med hvilken elnettet og forsyningen skal omstilles er ny for branchen – en transformation man ikke har prøvet før. Alt dette for at mætte den stigende efterspørgsel og sikre en fortsat stabil eldrift.
Meget peger på, at det er på tide med samhørighed, et markant øget samarbejde på tværs af branchens aktører samt en nytænkende og innovativ tilgang til driften af vores kritiske infrastruktur – elforsyningen.
Hvordan vi prioriterer og kvalificerer projekter bliver afgørende, så vi sikrer en ansvarlig omstilling, hvor de forskellige aktører bidrager konstruktivt med nytænkning, og hvor der gøres op med vanetænkning. Dermed kan vi sikre farten i den udvikling, som den grønne omstilling kræver.
Er vi klar til risiko?
Innovation, nytænkning og investering lyder måske langsigtet og ikke som den helt store brandslukker her og nu.
Ikke desto mindre er det på nuværende tidspunkt et spørgsmål om bedre sent end aldrig. Vi skal have skabt fremtidens forsyning nu. En forsyning, som via især digitalisering skal stå klar til at følge behovet for elektrificering og øget integration af vedvarende energikilder.
Ud over kontinuitet i drift og den dertil hørende vanetænkning er det værd at kigge nærmere på lovgivningen.
Transmissions- og distributionsselskaber er underlagt indtjeningsrammer, som i høj grad besværliggør investering eller økonomisk risikovillighed i det hele taget og dermed potentielt hæmmer den accelererede elektrificering.
Bevillingen af ressourcer og på længere sigt retten til at drive elforsyning afhænger af, at man som virksomhed lever op til det økonomiske benchmark, som findes på tværs af forsyningerne. Det vil i praksis sige, at man vil opleve at kunne blive straffet for at foretage investeringer, som eksempelvis præger bundlinjen negativt på kort sigt.
Det er dog svært at se, hvordan mangedobling af nettilslutninger skal understøttes af netselskaberne uden, at de kan tilvejebringe de nødvendige ressourcer og investeringer.
Trods de trange kår for udvikling må man konkludere, at tiden alligevel er inde for netselskaberne. Industrien har på nuværende tidspunkt de digitale løsninger klar og gennemprøvet til et niveau, hvor vi i Kamstrup såvel som ved andre aktører kan garantere en minimal risiko ved overgangen til digitale løsninger og datadrevet forsyning.
Som private aktører er vi også fuldt investeret – vi er ligeledes klar til at tage større ansvar og dermed risiko som en aktiv medspiller på holdet.
Vi er på samme måde afhængige af fælles samarbejdsvillighed og står med de dyrt udviklede løsninger, som uden samarbejdsvillighed har lange udsigter til at komme energieffektiviteten og en succesfuld elektrificering til gavn.
Det er nu, vi skal afprøve nye strukturer, nye samarbejdsmodeller og bygge den nødvendige erfaring med datadrevet forsyning. En succesfuld grøn omstilling venter ikke på nogen. Leverandører til forsyningen skal steppe op.
Vi spiller på samme hold som forsyningerne – det samme gælder embedsværket. Lovgivning samt behandling af projektgodkendelser skal skærpes, så denne bakker op om en hurtigere elektrificering
Dataindsigterne ligger klar til at vise os, hvordan vi effektivt prioriterer og dermed i sidste ende udnytter den tilgængelige elkapacitet bedre.
Denne viden er afgørende at udnytte fremadrettet på tværs af embedsværk og forsyning, for eksempelvis at sikre at udvalgte projekter udsættes og giver plads til projekter de steder, hvor det er mest kritisk.
Et elnet rustet til at imødegå fremtidens krav er derfor et elnet, som vi har fuld indsigt i. Et elnet hvor vi sikrer, at den fulde kapacitet udnyttes før der udbygges. Det kræver, at vi sætter softwarebaserede services i arbejde – indsigten skal omsættes til handlinger og skærpet prioritering af udfordringer.
Samtidig er det selvfølgelig en nødvendighed, at leverandører sikrer den nødvendige produktkvalitet, datahjemtagning og data. Dette vil ligeledes skabe et fundament for styrbarhed af vores elforbrug, som skaber den fleksibilitet, der ventes at kunne spare elnetselskaberne for milliardinvesteringer.
Hvor stort er behovet for projekter, der forstærker vores elnet og ruster det til fremtidens belastning?
Det er en vurdering, som lovgivere skal støbe på baggrund af anbefalinger fra vores forsyninger. Hvilke projekter der prioriteres og med hvilken timing skal digitale værktøjer bidrage til at kortlægge – løsningerne til at fjerne flaskehalse eksisterer allerede.
Samtænkning er løsningen
I vores elforsyning tegner der sig et billede af et behov for samling på tværs af branchens aktører. Forsyningens kerneopgaver har ændret sig. Effektivisering af projekter og prioritering af opgaver som eksempelvis at skabe den nødvendige fleksibilitet i elnettet, kræver en ny digital virkelighed med flere kompetencer, som kan omsætte dataindsigt til handlinger, der skaber samfundsmæssig værdi.
Hermed en klar opfordring og åben invitation til, at vi samtænker en opdateret struktur for drift af elforsyning.
Hvad er de nye kerneopgaver, og hvilke opgaver og udfordringer skal fjernes fra skrivebordet, for at vi kan drive effektiv og digital forsyning i årene fremover?
I andre lande nær Danmark ser vi eksempler på, at eksterne aktører, specialister inden for data, kommunikation, hosting og andet arbejder tættere sammen med forsyningen om at berige data, end det er tilfældet i Danmark.
Vores lovgivende og rammesættende instanser er nødt til at kigge på rammerne for udvikling. Private virksomheder skal sikre fortsat hastig udvikling af ny og gennemprøvet teknologi og sidst men ikke mindst skal elnetselskaberne række ud for at skabe den holdfølelse, vi har brug for, når vi med risikovillighed sammen skal tage springet ud i en ny måde at drive forsyning på.
Artiklen er en del af temaet Klumme.