Grøn brint i det skiftende havne-energilandskab
Af Søren Bjerregaard Pedersen, CEO, Hydrogen Valley
Et betydeligt antal havne spiller i dag en væsentlig rolle for import eller eksport af energi, håndtering af store fossile brændselsstrømme af kul, olie og naturgasser. Gassen kommer ind, enten via skib, ved hjælp af specialiserede dybhavsterminaler, eller via rørledning, der ender i havneområdet. Havnene er ofte hjemsted for store energianlæg og knudepunkt som påfyldningsstationer. Tilgængeligheden af jord og kølevand og tilstedeværelsen af store industrikunder er nogle af grundene til, at energiproducerende virksomheder etablerer deres forretninger i havneområder. Mens mange vindmølleparker er installeret offshore eller på åbne grunde i baglandet, er der ligeledes flere havne, der er hjemsted for vindmølleparker, installeret på bølgebrydere eller strækninger af land tæt på havet.
Havne som katalysatorer
Energiomstillingen udfordrer aktuelt eksisterende ”energihub” havne og forbereder dem på et fremtidigt fald i fossile brændstofs-relaterede aktiviteter og til i stedet at skulle omfavne produktion, håndtering og lagring af vedvarende energi, herunder grøn brint. Dette kan potentielt have vidtrækkende konsekvenser for havne. Grøn brint forventes en i fremtidige scenarier fremtrædende rolle i et spirende nyt energilandskab. Reguleringer vil før eller siden sikre fortrængning af nuværende fossile brændstofs-drevne aktiviteter, og selvom dette udfordrer havnene til at tilpasse deres infrastrukturer, sætter det dem også i en stærk position, hvor de kan udnytte nye muligheder og skabe nye forretningsmodeller.
Havne kan i høj grad komme til at spille en afgørende rolle for produktionen og distributionen af grøn brint. De er vigtige knudepunkter i lyset af eksisterende og fremtidig lokal efterspørgsel efter brint, de nye offshore-parker og som knudepunkter for transport, hvoraf nogle allerede står over for at skifte til brint eller relaterede brændstoffer (f.eks. skibe, pramme, lastbiler). Derudover gør havnes infrastruktur og håndteringskapacitet dem til de bedste steder for opbevaring og distribution af brint. Desuden kan havne tjene som knudepunkter for eksport af grøn brint til andre lande, hvilket er med til at drive den globale omstilling til ren energi.
Hvor er havnene i dag?
Selvom politisk vilje og en del initiativer for brinteksport- og importfaciliteter er blevet annonceret gennem senere år, og mange flere er i pipeline, står vi stadig for foden af bjerget mod skabelsen af et globalt brintskib, skibsfart og havnenetværk. På nuværende tidspunkt er der fortsat usikkerhed om foretrukne brintbærere (der er flere mulige grønne brintværdikæder med forskellige bærere til brint), omkostninger er en kritisk faktor (der er stadig en betydelig produktionsomkostningsforskel mellem grøn og blå/grå brint.). Også regler og bestemmelser, sikkerhedsstandarder og certificering, og den indvirkning, disse vil have på brintforsyningskæder (f.eks. sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med transport nær byområder) står til afklaring. Alle disse usikkerheder kræver en tilpasning af indsatsen til standarder og certificering gennem fælles bæredygtighedskriterier for handlet og understøttet brint, såvel som tilpasning af metoder til brintcertificering og bestræbelser på at fastsætte harmoniserede tekniske standarder.
I mellemtiden, globalt og eksempelvis i Holland ses grænsehavne etablere og demonstrere lukkede brint-økosystemer, hvor der implementeres en innovativ, økonomisk levedygtig og vedvarende energisysteminfrastruktur. Inden for sådanne rammer etableres anlæg til at producere grøn brint ved hjælp af vedvarende elektricitet, der produceres i havnens industriområder af for eksempel vindmøller. Effektiv downstream-styring af både brint og elektrolysens biprodukter, dvs. overskudsvarme, oxygen, muliggøres af en integreret synergiskabende sektorkobling, der involverer havnenes større værdikæde via rørledningsinfrastruktur. En sådan fast infrastruktur giver mulighed for eksportmuligheder og skaber ny merværdi for havnene.
Havne, der sigter efter en stærk position inden for grøn brint forudsættes aktive i alle dele af brintværdikæden: En gunstig beliggenhed, et veludviklet rørledningsnetværk, stærk verdensomspændende maritime forbindelser, avancerede terminal- og logistikinfrastrukturer, velfungerende og effektive industrielle økosystemer og en stærk kundebase er alle vigtige faktorer, der gør det muligt for en havn at indtage en vigtig, banebrydende rolle i en spirende brintøkonomi, der positionerer sig som et knudepunkt for brintimport, -transit og -produktion.
Skalérbarhed er nøglen
De fleste nuværende scenarier forudser ikke, at grøn brint vil spille en væsentlig rolle i Europa før 2030. I mellemtiden kommer der med skalérbarhedsaspektet med en masse krav, som lettere kan opfyldes af bestemte steder, såsom netop havneområder, og skalerbarhed er afgørende for den globale brintøkonomi. Vi ser der i havne over hele Europa aktuelt forberedes mod nye forretninger, hvor brint i dets former for grønne brændstoffer vil komme til at spille en rolle for økonomi såvel som den grønne omstilling. Hos Hydrogen Valley arbejder vi aktuelt ind i flere projekter, hvor vi ser fremdrift mod netop dette. Afgørende er hvorledes disse innovative havne også samtidig etablerer vidensplatforme for best-practice til inspiration for andre havne, og deri kan vi spille en betydningsfuld rolle.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
