Stor interesse for ny vindmølleproducent

Ringkøbing Maskinværksted har netop rejst en ny vindmølle, som er produceret med elektronik fra Orbital i Skjern.

Det danske vindmøllemarked har fået en ny aktør, efter Carsten Lauridsen fredag i sidste uge rejste en vindmølle på sin bopæl i Stauning. Det skriver P4 Midt & Vest.

Carsten Lauridsen er direktør i Ringkøbing Maskinværksted, hvor vindmøllen mestendels er fremstillet. Den elektroniske indmad er leveret af firmaet Orbital i Skjern.

Ifølge Carsten Lauridsen skal møllen ses som en testmølle, der skal vise, hvorvidt der er grobund for en egentlig produktion af møllerne.

- Men der er stor interesse for møllen, som ikke støjer ret meget, og vi har skrevet 20 mulige kunder op, fortæller han til P4.

Vindmøllen er på 25 kilowatt og kommer til at koste 650.000 kroner.

Medlemmernes egne nyheder

Se alle medlemsnyheder

Mest læste

Andre Nordiske Medier

Ja tak, jeg vil gerne modtage Energy Supply DKs nyhedsbrev Læs cookie og datapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne modtage markedsføring, tilbud, undersøgelser mv. fra Energy Supply DK. Læs cookie og datapolitik.

Nyhedsbreve

Energy Supply DK Breaking/Extra

Energy Supply DK Messenyheder

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Stor interesse for ny vindmølleproducent

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Biogasbranchen sender drone på vingerne

Stor, større, størst: Vestforbrænding i fusions-ridt

Dumper vejledning: - Uanvendelig for vores arbejde

Stifter træder tilbage efter 20 år: Afløseren er fundet i Energinet

Flertal lander aftale om udbygning af elnettet

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 19. juli 2013 18:51 Rapporter upassende indhold	Der er sikkert regnet på rentabiliteten for sådan en mølle, men skønsmæssigt vil den levere 85.000 kWh om året +/- 10.000 kWh/år - afhængigt af placeringen. Og med en afregningspris på 250 øre/kWh bliver det 210.000 kr om året, hvis hele produktionen sælges til nettet. Lidt mindre, hvis ejeren selv bruger en del af produktionen. Så hvis prisen bliver de nævnte 650.000 kr, er der i høj grad basis for en god privatøkonomi. Samfundsøkonomien er det vist bedst ikke at vurdere!! Hvis det medfører et boom i vindmøller (som for solcellerne) varer det ikke mange måneder, før ordningen ændres/afskaffes!

Søren Bro 19. juli 2013 23:50 Rapporter upassende indhold	Nu er afregningsprisen kun 150 øre/kWh for møller over 10 kW og op til 25 kW, så ??? hvordan ser regnestykket så ud. Med din sædvanlige antipati imod vindmøller, vil du nok anse en afregning på 127.500 kr. for en samfundsøkonomisk dårlig inverstering, medens jeg og flertallet stadig ser en god samfundsøkonomisk inverstering. Vh. Søren Bro

Holger Skjerning 20. juli 2013 11:47 Rapporter upassende indhold	Tak Søren Bro! - Jeg kiggede ret grundigt efter afregningsprisen, men fandt kun de nævnte 2,50 kr/kWh. Jamen så bliver afregningen jo dine ca. 127.000 kr om året, hvilket er knap 20 % p.a. de første år, hvor der næppe er reparationer. Og da der ikke kan afskrives på skatteregnskabet, er "gevinsten" formodentlig skattefri? Nej, jeg har absolut ikke antipati mht. vindmøller, men er blot kritisk over energikilder, der er dyre, og som ikke kan reguleres efter behov. - Men privatøkonomien er som nævnt god, og jeg har i 16 år selv haft andele i fem møller ved Køge.

Leif Pinholt 25. juli 2013 18:06 Rapporter upassende indhold	Til Holger Skjerning. - En 25 kW husstandsmølle med 12 meter rotordiameter og 18 meter tårn vil overhovedet ikke komme i nærheden af 85.000 kWt om året, da den skal stå max 20 meter fra bygninger og derfor bliver udsat for en kraftig reduktion af produktionen på grund af læ fra bygninger og træer. På en almindelig gennemsnitsplacering i Danmark vil den sandsynligvis producere mellem 30 og 50.000 kWt. Mht skat er de første 7000 kr skattefrie, derefter skal man beskattes af de resterende 60%. Så er anlægget betalt med beskattede penge og der kan ikke fradrages for omkostninger på møllen. Du bør sætte dig ordentlig ind i de ting du kommenterer i stedet for at prøve at spille på folks misundelse og janteloven.

Dorthe Frøstrup 29. juli 2013 11:11 Rapporter upassende indhold	Det undrer mig til stadig, hvorfor vi i Danmark har så travlt med at skyde alle nye initiativer ned. Tænk om nogen rent faktisk fik Success - åh nej da !! Jeg synes, ALLE tiltag der kan begrænse brugen af fossilt brændstof bør bakkes op - om ikke andet så med opmuntrende ord og skulderklap til de, der af både ideologiske og økonomiske grunde går ind i disse projekter. Det nytter altså ikke noget at vi lukker øjnene for, at vi ødelægger vores egne levevilkår, hvis ikke vi meget snart finder ud af at sadle om !! Ja, der kan være visse udfordringer med regulering af produktion ifht behov, da vi jo ikke kan styre moder natur, men mon ikke den udfordring kan løses med samarbejde over grænser mv - vi køber og sælger jo allerede i dag el henover landegrænser.

Holger Skjerning 1. august 2013 19:41 Rapporter upassende indhold	Leif: Lidt polemisk: Det er første gang, jeg er blevet beskyldt for at vurdere vindmøllers ydelse for højt! Med dine tal (30.000 - 50.000 kWh/år) for en 25 kW mølle, så bliver lastfaktoren mellem 0,14 og 0,23. Selv de meget gamle Nibemøller lå vist (pr. hukommelse) på 0,4. Så "dine" møller må være placeret på meget ugunstige steder. Jeg brugte lastfaktor 0,39, som jeg mente var en ædruelig værdi. Og Dorthe: Der er forskel på at være kritisk og at være negativ (= nedskyde alle nye initiativer). Jeg er fysiker, og du aner ikke, hvor mange "gode ideer", der af en fysiker straks kan bedømmes som "håbløse": Vindenergi høstes med store drager. Vand, der kan spaltes til ilt og brint med mindre energi end bindingsenergien. Vindmøller, hvor hele tårnet kan vippes, så kraften på vingerne bliver mindre. Tre eksempler, som jeg her på nettet har forklaret som "håbløse" - uden at være negativ.

Leif Pinholt 2. august 2013 10:16 Rapporter upassende indhold	Du glemmer at det der virkeligt batter i regnestykket er rotordiameter, navhøjde og lægivere - ikke generatorstørrelsen. Man kan ikke "bare" regne med en generel lastfaktor på 0,39 uden at tage hensyn til rotordiameter og i særdeleshed til lægivere. Som bekendt tillader loven ikke at en husstandsmølle bliver placeret mere end 20 meter fra bebyggelse ( og her regner man ikke en gylletank som en bebyggelse ) og den må max være 25 meter høj, målt fra overkant af fundament til vingetip i top. Så hvis man vil øge rotordiameteren er man nødt til at sænke navhøjden, hvorved man så igen forringer effektiviteten. Over 95% af alle ejendomme ude på landet har træer for at give læ for vestenvinden. Disse træer er som regel mellem 12 og 18 meter høje, alt efter hvor tæt man er på kysten.Bygningerne vil normalt være mellem 6 og 8 meter høje. Alt dette kan nemt give op til 30-50% reduktion i produktionen i forhold til hvis møllen stod på en åben mark uden lægivere i nærheden. Derfor er et utroligt vigtigt at få anbragt møllen rigtigt på ejendommen i forhold til de fremherskende vindretninger. Den absolut maximale teoritiske udnyttelsesgrad på en mølle er så vidt jeg er orienteret 59%. 2 mW møllerne på Horns Rev skulle ligge på mellem 33 og 46%. Så dine 39% for en husstandsvindmølle er helt hen i vejret. Den vil som gennemsnit nærmere ligge mellem 15 og 25%, hvilket jeg er sikker på at de fleste ejere af husstandsvindmøller vil kunne bekræfte. Man vil ikke kunne generalisere over dette emne, da der på markedet f.eks er 11 kW møller med 13 meter rotordiameter, 25 kW møller med 12 og 13 meter rotor og 6 kW møller med 5 til 7,10 meter rotordiameter. Det er kun på de bedste placeringer man vil få gavn af en stor generator, da vindhastigheden i Danmark langt det meste af tiden er under 10 meter /sekund.

Holger Skjerning 2. august 2013 17:06 Rapporter upassende indhold	Jamen, vi er tæt på at være enige. Mht. rotordiameter, så forventede jeg, at fabrikanten valgte en generatorstørrelse, der giver maks energi til ejeren - ved en typisk placering (i snit altså). Og det er korrekt, at den teoretisk maksimale udnyttelsesgrad er 59,26 % ! (Betz's konstant), og man kan mig bekendt i praksis ikke komme over 75% af denne med en alm. tre-vinget hurtigløber (lidt højere med en lodret roterende Darriueus-mølle). Så OK... hvis dine tal for ydelsen er typiske, så er privatøkonomien ikke så urimeligt god, som jeg lagde ud med. Samfundsøkonomien er sværere at vurdere. Den afhænger af, om prisen for især backup skal indregnes. Det mener jeg, at den skal. Og så kan man diskutere, om de skal have 60, 80 eller 100% backup-effekt, og prisen afhænger af, om "brændslet" skal være biomasse, naturgas eller importeret strøm, når kullene skal udfases. - Det er ikke lykkedes os at få politikere til at melde klart ud om alt dette. - Og de har næppe taget stilling.