Marie-Louise Arnfast, partner i Kontekst Kommunikation Privatfoto

Af Marie-Louise Arnfast, partner i Kontekst Kommunikation

I 2025 skal en række virksomheder for første gang aflægge årsrapport om deres aktiviteter i forhold til miljøpåvirkning, ligebehandling og ledelsesetik efter skærpede EU-regler. Dermed kommer mange virksomheder til at se sig selv med nye øjne – og af det udspringer nye spændende historier og kommunikationsmuligheder.

I første omgang er det børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, som er omfattet af de skærpede krav til bæredygtighedsrapportering. Men for at de store kan rapportere, skal de have data fra deres underleverandører, og derfor kommer de nye krav til ESG-rapportering allerede nu til at involvere mange flere virksomheder end dem, der lovmæssigt er omfattet i forhold til regnskabsåret 2024.

Hvad er ESG?

De nye krav til rapportering knytter sig til EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) som kræver, at virksomheder fremover skal fortælle struktureret og datadrevet om deres status, mål og aktiviteter inden for de tre hovedområder:

·Environmental - retter sig mod forhold, der påvirker klimaet, forbrug af vand og andre knappe ressourcer, cirkulær økonomi, forurening, biodiversitet og økosystemer.

·Social - retter sig mod forhold inden for ligebehandling, mangfoldighed, menneskerettigheder og arbejdsbetingelser, herunder arbejdsulykker og sygefravær.

·Governance - retter sig mod selskabsledelse, intern kontrol- og risikostyring, forretningsetik, bekæmpelse af korruption, whistleblower-ordninger mv.

Formålet er at forpligte virksomheder på at gennemføre bæredygtig omstilling og forbedre gennemsigtigheden, så investorer i højere grad vil kanalisere kapital ind i bæredygtige virksomheder.

En række større virksomheder har allerede gennem nogle år indsamlet omfattende data på deres status, opstillet mål for at forbedre deres virke på de forskellige parametre og kommunikeret om det. Eksempler på det er Carlsberg, Vestas og Ørsted. Men mange flere skal i gang nu, og erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv tilbyder kurser og hjælp til at komme i gang. De skærpede rapporteringskrav forventes frem til 2026 at ville omfatte 2.300 danske virksomheder, idet kravene udvides til også at gælde børsnoterede små og store virksomheder (SMV’er) i de kommende år. Men derudover kan alle SMV’er blive mødt med krav fra kunder, banker, investorer og forbrugere om dokumentation, selvom de ikke er lovmæssigt omfattet af de nye krav til ESG-rapportering.

ESG er forretningsudvikling og branding

Uden tvivl vil nogle virksomheder sukke ved udsigten til endnu en administrativ opgave. Men arbejdet med ESG er ikke kun administration – det er strategi og forretningsudvikling med mulighed for at skabe nye markeder og forbedret konkurrencedygtighed. ESG-indsatsen kan åbne for en vifte af gode historier, som kan hjælpe virksomheden med at skille sig ud fra andre og tiltrække nye kunder og medarbejdere.

Derfor bør ESG-rapportering ikke blot blive tal i en tabel. Rundt om tallene kan fortælles samfundsrelevante historier om, hvordan virksomheden bidrager til at skabe større bæredygtighed miljømæssigt, socialt og forretningsetisk. Den historie indeholder også information om, hvad der er svært, og hvor virksomheden har udfordringer. ESG-rapportering er ikke skønmaling og fortielser men ærlig information til omgivelserne – om status, mål og indsatser.

Min erfaring fra arbejdet med FN’s Verdensmål er, at virksomheder og organisationer genopdager sig selv og får øje på nye muligheder i løbet af sådan en proces. Det tror vi også vil ske under arbejdet med ESG. Derfor kan mange små og mellemstore virksomheder med fordel allerede nu gå i gang med at blive mere skarpe på ESG og bygge de gode historier op.

Artiklen er en del af temaet Debat.