Iværksætter i nyt bølgekrafteventyr
Der skal testes et nyt bølgekraftanlæg i Thy.
Per Resen Steenstrup har opfundet en teknik til at få bølgerne til at afgive energi. Det er et hesteskoformet flydeelement på 400 kilo, som vil være sat fast til havbunden med en vippearm. Bølgerne vil få vippearmen til at bevæge sig, og på den måde vil energien blive overført.
Når anlægget er blevet testet, så er det planen, at anlægget skal flyttes ud i bølgerne ud for Hanstholm.