Så kom klimaplanen
Regeringen vil ikke pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatter og afgifter som følge af den netop fremlagte klimaplan.
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard freder erhvervslivet for forhøjede skatter og afgifter i forbindelse med regeringens klimaplan. (Foto: Carsten Snejbjerg)
Det siger Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i kølvandet på onsdagens præsentation af regeringens klimaplan.
- Det er vigtigt, at danskerne kan se sig selv i den proces, som vi skal i gang med. Derfor vil vi tage et skridt ad gangen. Den ambitiøse klimapolitik skal ses i sammenhæng med regeringens indsats for at forbedre, vækst, konkurrenceevne og offentlige finanser. Derfor vil vi tackle klimaudfordringen så omkostningseffektivt som muligt, og regeringen lægger ikke med klimaplanen op til at pålægge erhvervslivet nye generelle skatter og afgifter, siger Martin Lidegaard.
Nye initiativer skal ikke svække konkurrenceevne
Garantien vækker gehør hos Dansk Industri, som er inviteret med til de drøftelser af klimaplanen, der skal foregå i løbet af de kommende måneder.
- Regeringen har med sin vækstplan fra foråret netop ønsket at styrke den danske konkurrenceevne. Nye initiativer skal selvfølgelig ikke modgå dette, siger adm. direktør Karsten Dybvad, DI.
Selv om Martin Lidegaard brugte onsdagens præsentation af klimaplanen på at afvise et par af de mere kulørte forslag i det såkaldte virkemiddelkatalog, som foreslår veje til en reduktion af Danmarks samlede drivhusgasudledning, åbnede pressemødet op for flere spørgsmål, end det gav svar.
De kommende måneder skal derfor bruges på drøftelser om, hvordan forslagene kan munde ud i et forslag til en klimalov, der kan fremsættes i Folketinget efter jul.
Fakta: Klimaplanen kort fortalt
• Regeringens mål er at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990.
• Regeringen ønsker, at alle sektorer, herunder de ikke-kvoteomfattede, skal bidrage med konkrete og dokumenterbare reduktioner frem mod 2020 og videre frem.
• Det langsigtede pejlemærke er, at Danmark skal bidrage til EU’s mål om at reducere drivhusgasudledninger med 80-95 pct. frem mod 2050 i forhold til 1990, som led i en samlet global indsats.
• I EU er Danmark forpligtet til at reducere de ikkekvoteomfattede udledninger i perioden 2013-2020 stigende til 20 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2005.
• Hele Danmarks energiforsyning, inklusiv transportenergiforbruget, skal dækkes af vedvarende energi i 2050.
• Som led heri skal olie til opvarmning og kul udfases i 2030, og el- og varmeforsyningen skal være dækket 100 pct. med vedvarende energi i 2035.
• Regeringens mål er at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990.
• Regeringen ønsker, at alle sektorer, herunder de ikke-kvoteomfattede, skal bidrage med konkrete og dokumenterbare reduktioner frem mod 2020 og videre frem.
• Det langsigtede pejlemærke er, at Danmark skal bidrage til EU’s mål om at reducere drivhusgasudledninger med 80-95 pct. frem mod 2050 i forhold til 1990, som led i en samlet global indsats.
• I EU er Danmark forpligtet til at reducere de ikkekvoteomfattede udledninger i perioden 2013-2020 stigende til 20 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2005.
• Hele Danmarks energiforsyning, inklusiv transportenergiforbruget, skal dækkes af vedvarende energi i 2050.
• Som led heri skal olie til opvarmning og kul udfases i 2030, og el- og varmeforsyningen skal være dækket 100 pct. med vedvarende energi i 2035.
