Naturgas Fyn fremviser lavere overskud
Trods større omsætning har øget konkurrence betydet et fald i indtjeningen i første halvår af 2013.
- Regnskabet styrker grundlaget for den fortsatte udvikling af koncernens kerneforretning samt udviklingen af koncernens nye og mere bæredygtige profil. Resultaterne for 2013 og 2014 vil naturligt være påvirket af opbygningsprocessen i forbindelse med koncernens grønne fremtid, herunder væsentlige investeringer i bionaturgasproduktion samt markant lavere indtjening på gasmarkedet, som i disse år er under et historisk pres, siger administrerende direktør Bjarke Pålsson til regnskabet.
Overskuddet blev på 21 millioner kroner efter skat. Det er væsentlig mindre end samme periode sidste år, da virksomheden fik et resultat på 51 millioner kroner.
Selskabet har nedsat distributionstariffen med 10 procent i år.