Nyt om navne
Energiklyngecenter Sjælland har ansat to nye medarbejdere.
Henrik Teglgaard Lund er uddannet civilingeniør, og han er tidligere sekretariatschef for Go’ Energi.
Nina Raundahl er nyuddannet miljøplanlægger med speciale i strategisk energiplanlægning, og hun har været ansat hos Energiklyngecenter Sjælland siden 1. august.
Begge medarbejdere vil få en række opgaver centreret omkring strategisk energiplanlægning på tværs af kommuner og andre aktører i Region Sjælland, skriver Energiklyngecenter Sjælland i en meddelelse.