23948sdkhjf

Jubel i Vestjylland: Tysk vindmølleproducent vælger dansk teknologi

Seasight Solutions har får år tilbage udviklet produktet Autonomous Positioning System (APS). En succesfuld demonstration af systemets evne til at optimere arbejdsgangen og forbedre sikkerheden under installation af vindmøller, har nu banet vejen for et samarbejde med vindmølleproducenten Enercon.

- Det har været en stor fornøjelse at arbejde med Seasight Solutions på dette projekt, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde, siger regional category manager hos Enercon, Marco Hinrichs, i en pressemeddelelse.

- Jeg er stolt over at kunne annoncere denne milepæl – salget af 15 topmoderne Autonomous Positioning Systems til Enercon, som er en pioner inden for vindindustrien. Ordren understreger ikke kun værdien af den teknologi, vi tilbyder, men bekræfter vores vision om at levere løsninger, der fremmer sikkerheden på vindmølleparker over hele verden, uddyber Anders Karlsson, head of sales hos Seasight Solutions.

Optimering af installationsprocessen

Autonomous Positioning System (APS) er udviklet af Seasight Solutions og er et avanceret multifunktionelt værktøj designet til at forbedre sikkerhed og effektivitet under løfteoperationer, for eksempel under installationen af vindmøllevinger og andre store komponenter.

I modsætning til traditionelle håndholdte tagliner tillader APS’en præcis installation og kontrol af selv de største komponenter, mens de hænger i luften. Med næsten tusind komponenter installeret på verdensplan, har APS’en opnået bred anerkendelse i vindmøllebranchen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048