23948sdkhjf

Ørsted i stor aftale om CO2-fjernelse

Microsoft har tidligere indgået en aftale med Ørsted om at købe 2,67 millioner tons CO2-fjernelse fra Asnæsværket. 

Nu har parterne indgået endnu en aftale om CO2-fjernelse.

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

Den nye aftale mellem Ørsted og Microsoft indebærer, at Microsoft fra 2026 vil aftage 1 million ton CO2-fjernelse fra den halmfyrede blok på Avedøreværket. Kraftværket omdanner lokalt indkøbt halm, som er et restprodukt fra landbruget, til el og fjernvarme. 

Samarbejdet mellem Ørsted og Microsoft vil spille en afgørende rolle i udviklingen af ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’, da biomassebaseret CO2-fangst og -lagring stadig befinder sig på et tidligt udviklingsstadie. 

Selvom projektet blev tildelt støtte fra Energistyrelsen, var indtægter fra salg af CO2-kreditter medregnet i investeringsbeslutningen og derefter også i det tilbud, der blev indsendt via den danske støtteordning, hvor der blev lagt stor vægt på konkurrencedygtige bud med den laveste støtte pr. ton.

Som en del af ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’ vil Ørsted etablere CO2-fangst på det træflisfyrede Asnæsværket i Kalundborg og på Avedøreværkets halmfyrede kedelanlæg i Storkøbenhavn. 

De 430.000 tons biogen CO2, der årligt fanges på kraftværkerne, transporteres til et lagringsreservoir i den norske del af Nordsøen, hvor det skal opbevares permanent. 

’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’ forventes at blive sat i drift i starten af 2026.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093