23948sdkhjf

Lander ordre på 22.000 fjernvarmeunits

Vestforbrænding har valgt leverandør til udvidelse af fjernvarmenettet

Affalds- og energiselskabet Vestforbrænding er ved udvide fjernvarmenettet. I de kommende skal selskabet runde de 39.000 tilkoblede husstande. 

Til mere end halvdelen har Vestforbrænding nu indkøbt 22.000 nye fjernvarmeunits. De skal leveres af Wavin i en rammeaftale, der løber fra 2024 og de næste fem år. 

Det netop vundne udbud for Vestforbrænding er en milepæl, fortæller Henrik Brogens, der er salgschef for VVS hos Wavin.

– At vinde dette udbud er ikke kun en anerkendelse af vores produkters kvalitet, det er også en blåstempling af vores dedikation til at yde rådgivning og levere løsninger, der opfylder individuelle kunders behov og krav på den bedst mulige måde. Det er en stor tillidserklæring fra Vestforbrændings side, og vi ser frem til at løfte opgaven, udtaler Henrik Brogens i en pressemeddelelse. 

Kravene til leverandøren omfatter blandt andet at sikre leverancen af fjernvarmeunits i op til 15 år efter faktisk overtagelsesdato samt at man kunne stille en garantiperiode på enhederne på fem år.

– Vores udvidelse af fjernvarmenettet er et vigtigt skridt i vores mission om at levere fremtidssikret og mere effektive energiløsninger til vores kunder. Det er afgørende for Vestforbrænding at finde leverandører og partnere, der kan levere høj kvalitet på løsninger såvel som rådgivning, så vi kan opfylde vores mål om reduceret CO2-udledning og øge energieffektiviteten, udtaler  Per Wulff, områdechef for fjernvarme i Vestforbrænding. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063