Energinet har gjort et loppefund i millionklassen
Energinet har været på loppejagt i den lille norske by Sylling, som ligger sydvest for Oslo.
Her stod indtil for nylig en tonstung synkronkompensator. En enorm maskine, hvor rotoren fungerer som en slags svinghjul, der er med til at holde balance i elnettet.
Nu er vigtige reservedele fra maskinen ankommet til Danmark, hvor der er brug for teknisk grej som synkronkompensatoren, så der altid er balance og strøm i stikkontakterne.
Hele fem lastbiler med tons-tungt teknisk grej er ankommet fra Energinets norske søsterorganisation Statnett. Nordmændene har lavet nogle ændringer i deres elnet og bruger nu i højere grad vandkraft til at stabilisere elnettet i Norge, så maskinen fra Sylling, der er identisk med maskinen i Tjele ved Viborg, er blevet til overs.
- Populært sagt kan man sige, at synkronkompensatoren holder takten i elnettet. Ligesom dirigenten i et orkester har sin dirigentstok, så orkesteret ikke spiller falskt og ude af takt - så har elnettet en synkronkompensator. Det giver os en høj forsyningssikkerhed, hvis der for eksempel kommer brud og udfald på elnettet, udtaler Jesper Bak, der er elinstallatør i Beredskab og Tilstand DK1, i en pressemeddelelse fra Energinet.
Synkronkompensatoren laver ikke selv strøm, men den skaber en præcis frekvens-balance i et elnet, som ellers let kommer i ubalance med indførelsen af mere grøn energi fra solceller og vindmøller. Og selvom det er solidt grej - synkronkompressoren har snurret lystigt og holdt balancen siden 1976 - så har den brug for reservedele løbende.
Bæredygtig løsning, sund økonomi, høj forsyningssikkerhed
Energinet får reservedelene til skrotprisen plus omkostningerne til nedtagning og transporten til Danmark. Det er i alt ca. 4 mio. kroner. Ét rotorblad i synkronkompensatoren vejer 9 tons, og dem er der otte af. Derfor er det fem lastbiler med dele, der er kørt til transformatorstationen i Tjele.
- Er det en god forretning at købe næsten 50 år gamle reservedele, kunne man spørge. Her må jeg klart svare JA. Reservedelene har tjent sig selv hjem to gange, hvis blot vi oplever ét udfald på vores gamle synkronkompensator. For det er forbundet med mange omkostninger at starte for eksempel et fossilt kraftværk op, for at købe den balance som synkronmaskinen leverer. Så det er med til at sikre høj forsyningssikkerhed, det er billigt, og det er bæredygtigt at genanvende de højt specialiserede dele, som ellers var blevet skrottet og smeltet om, siger Jesper Bak.
Jesper Bak tilføjer i forhold til økonomien, at hvis man skulle ud og få lavet en spritny synkronkompensator, så ville den koste flere hundrede millioner kroner.
Once in a lifetime
Vi har i forvejen et godt samarbejde med Norge, hvor vi udveksler energi med dem via Skagerrak kablerne. Og nu udveksler vi også tekniske reservedele, der er med til at sikre høj forsyningssikkerhed og mere grøn strøm.
- Jeg har i mine 26 år i Energinet været med til mange interessante og vigtige projekter, men det her slår dem alle. Der er så få af de her maskiner i verden, at det er noget af et scoop, at vi får adgang til disse reservedele. Det er once in a lifetime, slutter Jesper Bak.
