23948sdkhjf

Myndigheder vil hæve beredskabsniveau for energisektor til middel

Det er vigtigt at passe på energiinfrastruktur, og hævet beredskab er en naturlig reaktion, siger minister

Energistyrelsen beder Energinet om at hæve sektorberedskabet for energisektoren fra grøn til gul.

Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Grøn betyder lav trussel, mens gul betyder middel trussel.

Gul afspejler, at der er aktører, som har kapacitet og intention om angreb eller anden skadelig aktivitet. Men der er ikke indikation på planlægning af konkrete angreb.

Anbefalingen fra styrelsen kommer, efter at myndighederne for nylig hævede trusselsniveauet for destruktive cyberangreb.

På et pressemøde med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) 4. juni blev truslen for destruktive angreb hævet fra lav til middel.

Også Thomas Flarup, der er chef for Center for Cybersikkerhed, deltog. Han påpegede, at den form for angreb er "designet til at lave ravage".

Derfor kan angreb have "uhåndgribelige og alvorlige konsekvenser", sagde Flarup.

De opdaterede trusselsvurderinger sætter "den ekstra streg under", hvor vigtigt det er at passe godt på energiinfrastruktur. Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en skriftlig kommentar efter anbefalingen fra Energistyrelsen.

- Så at hæve beredskabet i el- og gassektorerne til gult er en naturlig reaktion, lyder det.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.584