Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening, har skrevet dette indlæg. Foto: Dansk Solcelleforening

Af Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening

Den nye solcellestrategi og EU’s reviderede bygningsdirektiv lægger op til, at der kommer mange flere solceller og batterier på bygninger i de kommende år.

Solceller til erhverv og private bidrager til at løse klima- og forsyningskrisen, og gøre os uafhængige af gas fra Rusland. Bygningssolceller har den fordel, at de installeres tæt ved forbruget i virksomheder og husholdninger, hvilket betyder at strømmen ikke skal transporteres over lange afstande via det kollektive elnet. Tilmed kan hybridløsninger (solceller i kombination med batterier) være med til at holde hjulene i gang i en krisesituation, hvis den kollektive elinfrastruktur skulle blive lammet. Med en historisk lav markedspris på solcellepaneler samt en støt faldende pris på batterier, ser vi ind i en positiv udvikling.

Hybridsolcelleanlæg er en win-win for parcelhusejeren

Der er flere gode grunde til at overveje at få solceller på taget af ens private bolig. Private solcelleanlæg har en betydelig besparelse per egenforbrugt kWh, typisk i størrelsesordenen 2,5 kr./kWh. Egenforbrugere, der har lavet en grøn investering i solceller på taget, friholdes for elafgiften af deres egen produktion og forbrug.

Til gengæld producerer solcelleanlægget energien mellem kl. 9.00 og 17.00 i sommerhalvåret, når solen skinner. Private parcelhusejere har typisk et lavt forbrug i dagtimerne, hvor de er på arbejde. Det er altså kun et begrænset antal timer om dagen, ejeren kan forbruge den grønne solcellestrøm i takt med at den produceres. Overskydende solcellestrøm sælges til elnettet til spotprisen, der normalt ligger på 25-50 øre/kWh afhængigt af elhandleren.

Med andre ord har den typiske parcelhusejer derfor en stærk økonomisk tilskyndelse til at anskaffe et batterisystem i kombination med sit solcelleanlæg, et såkaldt hybridanlæg. På den måde bliver det muligt at flytte energien fra dagtimerne til spidslastperioden mellem kl. 17.00 og 21.00, hvor elprisen er høj. Flere har fået øjnene op for fordele, der både bidrager til at øge forsyningssikkerheden i usikre tider samt giver økonomisk gevinst for den enkelte solcelleejer.

I vinterhalvåret er fordelen, at ejere af batterisystemer kan indkøbe billig strøm om natten og forskyde forbruget til spidslastperioder i kombination med brugen af den egenproducerede strøm fra solcellerne. På den måde er der utvivlsomt tale om en win-win.

Klimaet ændrer sig også hastigt i disse år. Snart har Danmark måske temperaturer svarende til, hvad vi kender fra Paris. I takt med temperaturstigningerne, kan efterspørgslen efter klimaanlæg meget vel stige i fremtiden. Klimaanlæg kører som oftest om dagen, hvor produktionen fra solcellerne er størst. Vi ser allerede i dag en tendens til, at mange boligejere anskaffer sig en luft-til-luft varmepumpe, som kan køle boligen i de varme sommermåneder. Det må forventes, at private solcelleejere med hybridanlæg og varmepumper i stadigt større omfang vil udglatte forbrugskurven på elforbruget til gavn for netselskabernes drift af elnettet, og tilmed mindske fremtidige behov for dyre investeringer i den kollektive elinfrastruktur.

Hybridsolcelleanlæg er også en god deal for virksomheder og erhverv

Erhvervsanlæg har som udgangspunkt en helt anden økonomi end private solcelleanlæg. Besparelsen per forbrugt kWh er langt mindre, i størrelsesordenen 1 kr./kWh. Til gengæld er erhvervsanlæg typisk projekteret, så anlægsejeren reelt forbruger al den producerede energi. Erhvervsbygninger med store tagflader, som f.eks. landbrug og logistikcentre, kan vælge at dimensionere solcelleanlægget større end bygningens forbrug, og dermed sælge den overskydende grønne strøm til elnettet til spotprisen. 

Businesscasen bliver dog mere økonomisk attraktiv, hvis et overdimensioneret anlæg kombineres med et batterisystem. Det åbner op for at man som hybridanlægsejer kan sælge systemydelser til Energinet, og tjene penge på markedet for regulering af elnettet. Markedet for systemydelser er nyt i Danmark. Det indebærer, at du kan tilmelde dit solcelleanlæg til regulérkraftmarkedet og på den måde sælge systemydelser til Energinet. Energinet betaler solcelleejeren for at bruge hybridsolcelleanlægget til regulering, når vinden blæser og solen skinner (og der er lave eller negative elpriser) og lægger et pres på stabiliteten i elnettet. 

Modellen kan være ganske lønsom med en indtjening på 1100 kr. i timen for et solcelleanlæg på 150 kW, der sidder på en landmands lade eller på taget af den lokale skole. Som Energinet selv siger det, lyder det som en solstrålehistorie, men det er faktisk en win-win. Det centrale er, at solceller også her er med til at understøtte elnettet.

Akilleshælen er paradoksalt nok netselskaberne

Vi står overfor en enorm stor opgave med at elektrificere Danmark. Der skal produceres meget mere grøn strøm og samtidig er det afgørende, at der udbygges et sikkert og stabilt elnet, der modsvarer fremtidens behov. Det er en opgave vi alle sammen skal være med til at løfte.

Solcelleejere opkræves allerede tilslutningsbidrag, abonnement, indfødningstariffer og tariffer for transport af strømmen i det kollektive elnet.

I øjeblikket barsler Green Power Denmark med et nyt princip i sit tarifdesign for egenproducenter. Tariffen er et egenproducentbidrag, der forventes at træde i kraft fra 1. januar 2025.

Det nye egenproducentbidrag er en fast årlig betaling baseret på den installerede produktionskapacitet af VE-anlæggets størrelse og er derfor udelukkende afhængig af anlæggets størrelse, uanset graden af udveksling med elnettet. Dansk Solcelleforening mener at det er urimeligt og uhensigtsmæssigt, at egenproducenter tariferes anderledes end andre producenter og forbrugere for kapaciteten der stilles til rådighed samt den elektricitet, de udveksler med elnettet.

Solcellebranchen forstår ikke, at producenter generelt - og i særdeleshed producenter tilsluttet med begrænset netadgang (tilsluttet på 10 kV og opefter) - i tillæg til tilslutningsbidraget, skal opkræves en løbende kapacitetsbetaling. Producenter med begrænset netadgang giver ikke anledning til nogen omkostninger til forstærkning af elnettet.

Egenproducenter i lavspændingsnettet bør tariferes i udvekslingen med elnettet, og på den måde ligestilles med andre producenter, der leverer til elnettet og andre forbrugeres træk fra elnettet. Alt andet er en urimelig forskelsbehandling af egenproducenter i lavspændingsnettet.

Således mener branchen at det er stærkt problematisk, at der indføres egenproducentbidrag for ydelser, som netselskabet ikke leverer til anlægsejerne.

Green Power Denmark’s forslag bliver ikke mindre paradoksalt af, at egenproducenterne – som det fremgår ovenfor – bidrager til at stabilisere elnettet, øger forsyningssikkerheden og mindsker behovet for investeringer i det kollektive elnet.

Når Regeringen og Folketinget ønsker mere VE fra solceller, så bør lovgivningen og det samlede tarifdesign også følge med tiden og understøtte denne politiske ambition. Det vil være den rigtige vej at gå.

Artiklen er en del af temaet Klumme.