Flagermus-anbefalinger er en "bombe under den grønne omstilling"
Af Camilla Buus Poulsen
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi har opdateret deres anbefalinger til, hvordan drab på flagermus ved vindmøller kan reduceres.
Da de fleste drab på flagermus, ifølge DCE, sker ved lave hastigheder, foreslår centeret, at vindmøller fremover skal have en cut-in-hastighed på 8-10 m/s i områder med flagermus.
Og da vindhastigheden i Danmark i gennemsnit ligger på 7 m/s, kan det føre til et markant fald i produktionen fra danske vindmøller, og påvirke investeringslysten til fremtidige VE-projekter.
- Det er kritisk, hvis rapportens ordlyd bliver gældende for myndighedsbehandlingen. Den rammer vind og sol på land, men risikerer også at ramme de kommende havvindudbud. Det er ikke en situation, som vi kan leve med, hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for VE-produktion og Public Affairs i Green Power Denmark.
Jeg kan godt forstå, at nogen synes, at vores anbefalinger er irriterende, men det har bare ikke været vores arbejde at forholde os til den forretningsmæssige del af problematikken Morten Elmeros, seniorrådgiver på Institut for Ecoscience ved AU og førsteforfatter på Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets Bilag IV
På kollisionskurs
Morten Elmeros er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience ved AU og førsteforfatter på de nye anbefalinger fra DCE. Han tager kritikken med ro, og henviser til, at en opdatering har været nødvendig for at indarbejde ny viden om flagermusene:
- De tidligere anbefalinger bygger på gamle amerikanske studier. Dengang lå anbefalingen for cut-in-hastighed på 5-6 meter i sekundet. Siden da er der blevet forsket en del i vores nabolande, og man er blevet mere opmærksom på, at vindmøllerne og flagermusbestanden er på kollisionskurs, siger Morten Elmeros til Energy Supply.
Han er derfor heller ikke overrasket over, at Green Power Denmark er ude med kritik af anbefalingerne:
- De har jo en politisk agenda, de skal følge. Så jeg kan godt forstå, at nogen synes, at vores anbefalinger er irriterende, men det har bare ikke været vores arbejde at forholde os til den forretningsmæssige del af problematikken, siger Morten Elmeros.
Uddrag fra "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV"
Afværgetiltag ved vindmøller for flagermus
De fleste drab på flagermus ved vindmøller sker ved lave vindhastigheder (Rydell m.fl. 2011, Voigt & Kingston 2016). De eneste dokumenteret effektive afværgetiltag til at reducere vindmølledrab af flagermus er at stoppe møllerne eller kantstille vingerne, så de kun roterer meget langsomt (Arnett m.fl. 2011, Voigt & Kingston 2016, Adams m.fl. 2021).
En meget lav rotationshastighed vil øge flagermusenes muligheder for at detektere og undvige de roterede vinger (Long m.fl. 2010). Vindmøllerne bør kantstilles eller stoppes helt i de perioder, hvor der kan forventes at være flagermus i området omkring vindmøllerne.
Generelt bør cut-in-hastighed, hvor møllevingerne stoppes eller kantstilles, være mindst 8-10 m/s, især for vindmøller der står i eller nær skove og andre vigtige levesteder for flagermus. Jo lavere cut-in-hastighed, jo bedre beskyttelse af flagermusene og biodiversiteten og grønnere er energiproduktionen fra vindmøllerne.
Driftsstoppet bør gælde fra solnedgang til solopgang igennem hele sommeren og efteråret. I områder, hvor der alene forekommer flagermus i trækperioderne om foråret og i sensommer- og efterårsperioden, fx havvindmøller og kystnære vindmøller på land og offshore i trækområder.
For havvindmøller i de indre danske farvande, hvor der kan forekomme fouragerende flagermus over havet, bør driftsstoppet også dække sommerperioden.
Der er ikke udviklet metoder, der kan registrere flagermus på tilstrækkelig stor afstand af vindmøller til at man kan nå at stoppe vindmøllerne, bl.a. fordi ultralyd dæmpes meget hurtigt i luft og vindmøllerne ikke tåler hårde nedbremsninger
Kilde: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2024
For Thomas Aarestrup Jepsen er det imidlertid afgørende, at få forretning og biodiversitet til at gå op i en højere enhed.
- Rapporten gør brug af et udpræget forsigtighedsprincip, der gør, at opstillingen af vindmøller og solceller må vige for det mindste hensyn til beskyttelse af flagermus. Vi skal selvfølgelig passe på natur- og dyreliv, fordi vi både står med en biodiversitetskrise og en klimakrise, men der er behov for en politisk prioritering, så hensynet til den ene krise ikke sker på bekostning af den anden, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
Ifølge Morten Elmeros har miljøstyrelsen ikke udfordret de faglige konklusioner i den opdaterede håndbog.
Energy Supply arbejder på at få en kommentar fra Miljøstyrelsen
