BWSC og CIP frasælger kraftvarmeværk
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Burmeister & Wain Scandinavian Contractors har frasolgt det biomassefyrede kraftvarmeværk Kent Renewable Energy Plant.
Køber er portugisiske Greenvolt – Energias Renováveis, S.A. (Greenvolt). BWSC bliver dog ved med at have en finger med i spillet.
- Vi er glade for at få frasolgt Kent Renewable Energy Plant efter vores involvering i både udvikling og opførelse af anlægget. Vi ser frem til at samarbejde med Greenvolt om driften af anlægget, udtaler Benny Lynge Sørensen, CFO hos BWSC i en pressemeddelelse.
CIP, BWSC og den oprindelige udvikler Estover tog endelig investeringsbeslutning om at opføre anlægget i 2016. Det blev sat i drift i 2018.
Fjerde exit
Frasalget markerer det fjerde exit fra biomassen i UK hos CIP siden 2019.
Til sammen har de fire frasolgte anlæg en kapacitet på 150 MW og producerer strøm til 350.000 husstande.
- Frasalg er en væsentlig del af CIPs forretningsmodel og spiller en vigtig rolle i rebalancering og optimering af vores portefølje, udtaler Florian Küster, Partner hos CIP.
Salgsprocessen ventes at være gennemført endeligt i oktober 2024.