23948sdkhjf

Frit brændselsvalg giver varmekunderne markant lavere priser

35 udvalgte barmarksværker har stor succes med at skifte naturgassen ud med andre brændselsformer.
Det frie valg giver lavere priser. Det kan 35 varmeværker konstatere, efter de fik et frit brændselsvalg i forbindelse med energiforliget sidste år. Værkernes gennemsnitlige varmeudgifter er faldet med cirka 3500 kroner om året for et standardhus. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Næsten halveret prisen
I Øster Hurup blev det lokale kraftvarmeværk udvalgt til at komme på frit brændselsvalgsordningen. Og her har etableringen af et halmvarmeværk givet markant lavere priser for kunderne. Varmeprisen er faldet med 45 procent ifølge Jyllands-Posten.

- Vi har været vant til nogle grusomme varmepriser, og jeg er lykkelig over, at vi er blandt de 35 heldige værker, der fik et frit brændselsvalg. Det er penge direkte ned i folk lommer, og det betyder også, at der ikke længere er samme problemer med at sælge husene i Øster Hurup, siger formand Svend Erik Pedersen til Jyllands-Posten.

Alle barmarksværker
Hos Dansk Fjernvarme håber direktør Kim Mortensen, at landets resterende barmarksværker får lov til frit at vælge brændsel.
- Reelt går det stadig den forkerte vej med prisudviklingen for de barmarksværker, der ikke frit kan vælge frit brændsel. Det er meget beklageligt over for forbrugerne på disse værker, siger direktøren til Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14