Solcelleparker skaber plads til natur og biodiversitet
Af Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening
Danmarks energiforbrug omlægges i disse år til hovedsageligt at være baseret på el. En væsentlig del af denne elektriske energi skal komme fra solcelleanlæg, og en stor del af solenergien forventes at komme fra solceller i terræn.
Politisk lyder målsætningen på en 10-dobling af solkapacitet på land inden 2030. Det betyder at der skal være opsat 20.000 MW solcelleparker inden 2030, hvis al solkapaciteten skal komme fra solceller i terræn og vi ser bort fra bygningers bidrag. Det svarer til 22.900 hektar solcelleparker, der kan producere 18 TWh grøn strøm om året. I fremtiden vil der være brug for mange flere solceller i det åbne land, når Danmark skal nå sit mål om klimaneutralitet senest i 2050.
22.900 hektar lyder måske af meget, men det udgør faktisk kun 0,9% af Danmarks samlede landbrugsareal. Alligevel mener Dansk Solcelleforening, at der skal ske så optimal en placering af solcellerne som muligt. Solcellerne skal tænkes bedst muligt ind i landskabet under hensyntagen til naturen og naboer. De kan f.eks. placeres i grundvandsparker, hvor de er med til at sikre, at grundvandet ikke forurenes med sprøjtemidler.
Folketinget besluttede tilbage i 2021, at der skulle braklægges 100.000 hektar landbrugsjord inden 2030. Fokus i aftalen var på kulstofrige lavbundsjorde, som afgiver en del drivhusgasser ved afgasning i forbindelse med tørlægning af jorden. Udtagning af lavbundsjorde til energiproduktion fra solceller var også blandt anbefalingerne fra NEKST-arbejdsgruppen for mere sol og vind på land.
Senest har Regeringens solcellestrategi forpligtet sig til at skabe klare rammer om muligheden for opsætning af solceller på lavbundsjorde. Dansk Solcelleforening foreslår, at der af de 100.000 hektar som minimum skal udtages 10.000 hektar til solenergi. Det vil samlet set reducere CO2-udledninger med 2,6 mio. ton årligt. Brug af kulstofrige lavbundsjorde til produktion af grøn strøm fra solceller giver store klimamæssige gevinster. Tempoet i VE-udbygningen vil dertil øges, hvis VE (sol og vind) afgiftsligestilles med biomasse.
Når der samtidigt er et ønske om at bevare eller øge landbrugsproduktionen fra de danske marker, er der behov for at finde intelligente løsninger. Så hvorfor ikke vælge afgrøder, der leverer flere ydelser samtidigt? Og her viser solcellerne sig som et kinderæg, der kan levere mindst 3 ting på én gang. Vi bør her skelne mellem solcelleparker, der er naturinkluderende og solcelleparker med landbrug, de såkaldte PV-agri-løsninger, der vinder indpas i andre europæiske lande.
I Danmark er de naturinkluderende solcelleparker udbredte. Undersøgelser viser at jordbaserede solceller skaber gode forhold for dyr og plantearter, når solcelleparker gør plads til naturen med biodiversitetstiltag og på den måde er naturinkluderende.
Solcellernes primære formål er selvfølgelig effektiv produktion af grøn energi. Samtidig skal landmanden ikke bearbejde jorden i forbindelse med f.eks. pløjning og såning, så der slipper drivhusgasser ud. Solcelleparker skal ikke sprøjtes, så solpanelerne kan med fordel placeres ovenpå grundvandsmagasiner uden risiko for at grundvandet bliver forurenet. Parker med VE-produktion fra solceller skal heller ikke gødes og mindsker på den måde udslippet af kvælstof i åer, søer og fjorde. Ikke mindst opnår landmanden en ekstra økonomisk fordel ved at placere solceller på sine arealer.
På verdensplan forskes der i solcellers multifunktionalitet og synergier i forhold til landbruget. I Tyskland og Italien er der eksempler på systemer, der giver plads til landbrugsmaskiner under solcellerne samtidig med der skygges for afgrøder og bruges mindre vand, mens der produceres bæredygtig energi (PV-agri).
På den måde kan solcelleparker skabe plads til natur og biodiversitet, hvor der før var landbrug eller kombineres med landbrug, så arealet udnyttes til flere formål samtidig.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
