Naturstyrelsen opgiver indsigelse i Horslunde
Lokalplanen vedrørende solcelleprojektet i Horslunde kan gå videre.
Det var bekymringer om grundvandsreserverne under Horslunde, der gjorde, at Naturstyrelsen kom med sin indsigelse. Men Lolland Kommune har givet tilfredsstillende oplysninger, og det betyder, at Naturstyrelsen har trukket indsigelsen tilbage.
Hvis dette ikke var blevet gjort, så kunne Lolland Kommune ikke vedtage lokalplanen.