23948sdkhjf

89 millioner kroner til forsøgsmøller på land

Tildelingen af midler foregår efter først-til-mølle-princippet

Energistyrelsen har netop offentliggjort det ansøgningsmateriale, der skal anvendes ved ansøgning om tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller på land.

Puljen er på 89,4 millioner kroner og skal understøtte opstillingen af fuld-skala forsøgsvindmøller på de to nationale testcentre for store vindmøller på land ved Høvsøre og Østerild samt uden for disse centre. 

Det sker som led i en samlet national indsats for at styrke af innovation og udvikling indenfor ny og forbedret vindmølleteknologi, oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Investeringsstøtten til forsøgsvindmøller på land indtægtsfinansieres ikke længere gennem REPowerEU.

Det praktiske

  • Der kan ydes investeringsstøtte til opstillingen på maksimalt 16 millioner kroner pr. mølle inden for en samlet bevilling på 89,4 millioner kroner i 2024.
  • Der bliver givet tilsagn om tilskud efter først-til-mølle-princippet, men seneste frist for indgivelse af ansøgning i 2024 er den 11. november.
  • Ansøgere opfordres til at kontakte Energistyrelsen forud for puljeåbningen hvis der er spørgsmål til ordningen.
  • Støtte skal søges via Energistyrelsens digitale ansøgningsportal, som åbner for indgivelse af ansøgninger den 19. september 2024.

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078