23948sdkhjf

Aalborg Engineering sætter endnu en nål i referencekortet

Aalborg Engineering har nu modtaget ordre på et projekt i Israel, hvor man faktisk sætter to nåle i reference kortet på en gang.
Projektet, som består af to varmegenvindingskedler, skal bygges i to industriområder i det nordlige Israel, tæt på byen Nazareth.

Det ene anlæg skal levere energi til blandt andet er et stort mejeri. På det andet industriområde skal energien primært bruges på en polyester-fabrik. Kunden er en lokal entreprenør, MW Group, som har flere opgaver i støbeskeen.


- Det har derfor været vigtigt, at få en reference med netop denne kunde. Denne kunde opererer også i andre markeder i Europa samt i det øvrige Mellemøsten. Vi skal derfor også bruge dette projekt til at vise vores kvaliteter til de andre afdelinger af gruppen, siger salgsdirektør Bent Have Johnsen.

Ude af ordretørke
Aalborg Engineering skal levere to kundetilpassede kedler til to gasturbiner, der leveres af Siemens.

- Projektet, som har en værdi på ca. 75 mio. kr., ses som tegn på bedre tider i vores branche. Vi har det seneste år haft ordretørke, så ordren for et par uger siden til Rusland og nu denne i Israel giver grund til optimisme, pointerer Bent Have Johnsen.

I Israel har Aalborg Engineering tidligere leveret en gasturbine-kedel til det statslige olieraffinaderi ORL i Haifa.

- Vi har i forvejen et andet projekt under opførelse i Israel. Det er en kedel, som bygges ved det døde hav. Dermed har vi også sat en reference-nål på det laveste sted på jordkloden, ca. 420 meter under havets overflade, slutter Bent Have Johnsen

I den kommende tid vil Aalborg Engineering fokusere meget på at få de to ordrer søsat ordentligt, så de kan være med til at bringe virksomheden helt ud af de dønninger, der stadig florerer efter et stormfuldt projekt i Nordnorge, som kostede virksomheden rigtig mange penge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096