23948sdkhjf

Biogasproducent har forurenet fredet å

Der skulle et forbud til fra kommunen før Biocirc stoppede udledningen af skadelige stoffer

Artiklen er opdateret 13.54 med kommentar fra Biocirc.

Biogasproducenten Biocirc har forurenet et fredet vandløb i Nordjylland.

Det står klart efter TV 2 Nord har fået aktindsigt i en række dokumenter fra Vesthimmerlands Kommune.

Her fremgår det, at Biocirc har sprinklet spildevand fra sin produktion over en række marker, og det har forårsaget forurening af den nærliggende Trend Å. 

Vandløbet er fredet og er et populært sted at fiske efter havørreder.

Mediet skriver, at kommunen i vandløbet har fundet colibakterier, iltforbrugende stoffer og lammehaler, og især sidstnævnte skulle være et tegn på, at forureningen har stået på gennem længere tid.

Ifølge TV 2 Nord fik Biocirc i marts et forbud og stoppede derefter sin udledning af de giftige stoffer til vandløbet. I en skriftlig kommentar lyder det fra biogasproducenten, at udledningen er sket i overensstemmelse med de gældende retningslinjer .

- På Vesthimmerland Biogas arbejder vi altid for at overholde gældende miljøregler. Vi ønsker at understrege, at man har arbejdet inden for de retningslinjer og rammer, som kommunens miljøafdeling har udstukket som en del af miljøvurderingen, skriver Biocirc i et skriftligt svar til TV 2 Nord.

I et skriftligt svar til Energy Supply uddyber Biocirc, at der har været tale om overfladevand, der er blevet sprinklet ud på markerne. Videre lyder det, at man er villig til at samarbejde med kommunen.

"Hvis det viser sig, at den tilladte udsprinkling af overfladevand på den specifikke mark bidrager til periodisk lokalforurening, er vi naturligvis klar til at samarbejde tæt med de relevante myndigheder for at finde en løsning på udfordringerne", lyder det fra Biocirc.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Biogas forurening
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.636