23948sdkhjf

Fynsk forsynings-fusion på vej

NEF Fonden og Kerteminde Forsyning undersøger muligheden for en fusion af de to selskaber.
Forsyningskoncernene NEF Fonden og Kerteminde Forsyning anbefaler deres respektive styrende organer, at koncernerne fusioneres. Formålet med en fusion er at give virksomhedernes kunder de bedste forsyningsydelser baseret på lokale arbejdspladser og fysisk nærhed. Det skriver de to selskaber i en pressemeddelelse.

Baggrunden for en fusion er også, de løbende effektiviseringskrav forsyningsvirksomhederne i Danmark er underlagt. Siden årsskiftet har de to bestyrelser analyseret på mulighederne og vurderet, at en fusion vil give stordriftsfordele og skabe synergier på tværs af forsyningsområderne.

Efter den indledende analyse er parterne nået frem til, at den optimale organisering opnås ved at overdrage aktiviteterne i de to forsyningsselskaber til én forbrugerejet forsyningskoncern.

- Den fremtidige forsyningskoncern tænkes således at skulle være ejet og drevet af de kunder, som aftager forsyningsydelser fra virksomhederne. Koncernen skal være en ”hvile i sig selv” virksomhed, som ikke har til formål at tjene penge, skriver de to selskaber i pressemeddelelsen.

Etableringen af den forbrugerejede forsyningsvirksomhed indebærer, at fondsmyndighederne er villige til at lade NEF Fonden likvidere og Kerteminde Kommune er villig til at overdrage Kerteminde Forsyning til forbrugerne. Planerne vil i den nærmeste fremtid blive behandlet i de styrende organer, som for NEF Fonden er repræsentantskabet, og for Kerteminde Forsyning er Kerteminde Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078