23948sdkhjf

Ugens rokader: Nyt fra Andel Energi, Xolta, OK og Ørsted

Andel Energi

Andel Energi henter en ny profil ind i ledelsen. Birgitte Skøtt Lenstrup skal fremover stå i spidsen for Marketing & Digital.  Hun får til opgave at drive og udvikle Andel Energis brand og digitale løsninger herunder den populære Andel Energi app.

- Jeg glæder mig virkelig til at dyrke og videreudvikle Andel Energis brand og image som et grønt energiselskab med enkle og letforståelige kundeløsninger. Andel Energi har udelukkende grønne el-produkter på hylderne, og den fortælling er der et stort potentiale i. Det er jeg meget motiveret af at formidle ud til både eksisterende og nye kunder, udtaler Birgitte Skøtt Lenstrup, i en pressemeddelelse.

Birgitte Skøtt Lenstrup kommer dermed med en massiv erfaring inden for både marketing, kommunikation og udvikling af digitale løsninger, blandt andet fra Movia.

Kilde: Andel Energi


Aro Energy Solutions A/S

Lars Christian Jensen er indtrådt i bestyrelsen hos Aro Energy Solutions A/S i stedet for Eskild Beiter.

Aro Energy Solutions A/S producerer varmtvandsbeholdere og vekslerløsninger.


Deal Energy A/S

Martin Egvang er udnævnt som bestyrelsesformand hos Deal Energy A/S i stedet for Niels Åge Josefsen.

Deal Energy A/S er et brændstofselskab stiftet af rederierne DFDS og J. Lauritzen.


EMD International A/S

Mads Vendeltorp Sørensen er indtrådt som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem hos EMD International A/S.

EMD International A/S leverer software og konsulentydelser inden for design, planlægning og dokumentation af vedvarende energiprojekter med fokus på vindenergi, kraftvarme, trigeneration, biomasse og biogas.


Forsyningsservice A/S

Helle Korsgaard er udnævnt som næstformand i bestyrelsen hos Forsyningsservice A/S.

Forsyningsservice A/S er et samarbejde om serviceydelser mellem 10 energiselskaber.


GSS Nødstrøm ApS

Flemming Uffe Bak Pedersen er udtrådt af direktionen hos GSS Nødstrøm ApS.

GSS Nødstrøm leverer og servicerer nødstrømsanlæg.


Hofor Holding A/S

Niels Efterstigaard Bjerrum er indtrådt som næstformand for bestyrelsen hos Hofor Holding A/S i stedet for Lars Henrik Weiss.

Hofor er et af Danmarks største forsyningsselskaber.


Lic Engineering A/S

Jens Brandt Bering er indtrådt som administrerende direktør og bestyrelsesmedlem hos Lic Engineering A/S i stedet for Carsten Heine Lund. Samtidig er Per Riis indtrådt i bestyrelsen i stedet for Tina Hørbye Løj Christensen.

Lic Engineering A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der arbejder inden for offshore og marineenergi.


NLM Vantinge A/S

Anne Charlotte Roepstorff Lawaetz Arhnung er udnævnt som bestyrelsesformand i stedet for Thomas Videbæk hos NLM Vantinge A/S, NLM A/S, NLM Vantinge Group ApS og NLM Vantinge Group Holding ApS.

NLM Vantinge A/S producerer foderstoffer, bioolie og biogas.


Nordic Energy Storage ApS

Kristian Heggelund Hegner er udnævnt som bestyrelsesformand hos Nordic Energy Storage ApS i stedet for Søren Dallov Ibsen.

Nordic Energy Storage ApS udvikler løsninger inden for energilagring.


OK styrker elforretningen

Mads Bolkjær Winther bliver ny produktchef i OK. Han kommer fra en lignende stilling i Norlys Energi og tiltræder den 1. november 2024.

OK’s markedsdirektør Christian Ruhe har tidligere arbejdet sammen med Mads Bolkjær Winther og ser frem til samarbejdet i OK.

- Mads Bolkjær Winther har gennem sin karriere opbygget stærke kompetencer inden for innovation, kundeindsigter og produktudvikling til både erhvervs- og privatkundesegmentet. Med sit store kendskab til energimarkedet kommer han til at spille en central rolle i at styrke vores erhvervsområde og udvikle fremtidssikrede produkter og løsninger, der skaber værdi for vores nuværende og nye kunder, udtaler Christian Ruhe, OK’s markedsdirektør for Energi og Bolig, i en pressemeddelelse.

Kilde: OK


Quantum Gas Trading A/S

Julie Steen Svaneborg er indtrådt i direktionen hos Quantum Gas Trading A/S i stedet for Søren Bondo Andersen.

Quantum Gas Trading er et nordjysk gashandelsselskab.


S. Tygesen Energi A/S

Åsa Viktoria Skarbrandt er indtrådt i bestyrelsen hos S. Tygesen Energi A/S i stedet for Brian André Munkgaard.

S. Tygesen Energi A/S er leverandør af kompensatorer til energibranchen.


Vesttec ApS

Carsten Green Jensen er indtrådt som administrerende direktør hos Vesttec ApS. Samtidig er Flemming Mærkedahl Jeppesen udtrådt af direktionen.

Vesttec ApS er leverandør af biomasser/biprodukter til biogasanlæg.


Xolta A/S

Lars Kruse er indtrådt som administrerende direktør hos Xolta A/S i stedet for Morten Ersbøll Ebbesen.

Xolta A/S er leverandør af batteriløsninger til lagring af solcellestrøm.


Ørsted A/S

Leticia Francisca Torres Mandiola er indtrådt som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem hos Ørsted A/S i stedet for Lara Jewinat.

Ørsted er et af Nordens største energiselskaber.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094