23948sdkhjf

Aarsleff opjusterer forventningerne – tegner til rekordår

Det er tredje gang i indeværende regnskabsår, at bygge- og anlægsentreprenøren opjusterer forventningerne 

Landets største entreprenørvirksomhed opjusterer forventningerne til regnskabsåret forud for sin årsrapport, der offentliggøres om under en måned. 

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, Per Aarsleff Holding A/S har udsendt fredag morgen. 

Entreprenørkæmpen estimerer nu, at koncernens omsætning for regnskabsåret 2023/24 lander på cirka 21,7 mia. kr. 

Dermed kan Aarsleff se frem til en omsætningsvækst på mere end syv pct. i forhold til regnskabsåret 2022/23.

Det er tredje gang på bare ét regnskabsår, at Aarsleff opjusterer forventningerne til de finansielle resultater. 

Forventede minusvækst

Aarsleff lagde kort før jul sidste år fra land med en forventning om en omsætningsvækst på -4 til 1 pct. i 2023/24. Altså var det ifølge entreprenørkæmpen selv overvejende sandsynligt, at toplinjen ville falde. I absolutte tal ventede Aarsleff en omsætning i niveauet 19,5 til 20,5 mia. kr.

Samtidigt stillede Aarsleff aktionærerne i udsigt, at driftsresultatet i form af ebit ville falde fra sidste års rekordniveau på 1.078 mio. kr. til et sted mellem 900 og 1.000 mio. kr.

- Det bliver et år med lidt mere ro på. Du kan kalde det et konsolideringsår, sagde adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen i et interview.

Siden da har selskabet imidlertid opjusteret forventningerne ad to – nu tre – gange. 

I denne uge har Licitationen skrevet om Aarsleff-aktiens himmelflugt. Den er indtil videre steget med 27 pct. siden begyndelsen af 2024.

Millioner i fundering 

Per Aarsleff Holding A/S forventer tilsvarende en stigning i koncernenes driftsresultat i form af ebit. 

Det estimeres nu til cirka 1.100 mio. kr. – et nyt rekordniveau. 

- Den positive ændring skyldes, at koncernens segment fundering i fjerde kvartal rapporterer en noget højere indtjening end forventet, samt at segmenterne Rørteknik, Rail og Anlæg & Byggeri alle rapporterer en lidt højere indtjening, fremgår det af fondsbørsmeddelelsen. 

Licitationen har tidligere beskrevet den jyske pælefabrik Centrum Pæle, der er en guldrandet forretning for Aarsleff-koncernen. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094