23948sdkhjf

Shell og elbiloperatøren Clever i nyt samarbejde

Fremover vil man også kunne tanke el på Shell servicestationer. Det er resultatet af en ny aftale, som elbiloperatøren Clever netop har indgået med Shell.
Med aftalen opstiller Clever hurtiglade-stationer på udvalgte Shell servicestationer. Dermed giver Shell, som det første benzinselskab, bilisterne mulighed for også at tanke strøm til elbilen. Det skriver virksomhederne i en pressemeddelelse.

15 stationer
Aftalen mellem Shell og Clever består i etablering af hurtiglade-stationer, der passer til alle elbiler på markedet. Det vil blvie opstillet på 15 Shell servicestationer i blandt andet Helsingør, Hellerup, København, Vejen, Aalborg og Silkeborg. Den første ladestation til elbiler åbner den 1. december i år på Shells servicestation i København SV.

Clever står for etablering og drift af de nye ladestationer, der vil indgå i CLEVERs landsdækkende ladenetværk.

Attraktive placeringer
Både hos Clever, der længe har ønsket at etablere ladestationer ved tankstationer, og hos Shell sætter man pris på det nye samarbejde, skriver virksomhederne i pressemeddelelsen.

- Clever sætter ladeinfrastruktur op sammen med stærke facilitetspartnere, der har attraktive placeringer på steder, hvor man kan benytte sig af andre faciliteter, mens man tanker bilen. Shell viser samtidig, at de gerne vil være med til at skabe gode rammer for alle bilister, også de, der vælger elbilen, siger Lars Bording, administrerende direktør i Clever.

Landsdækkende
Clever står bag Danmarks største landsdækkende ladenetværk af både 22kW og 50kW hurtiglade-stationer og arbejder hele tiden for at udbygge ladenetværket med hurtiglade-stationer, som kan oplade en elbil på omkring en halv time.

- Samarbejdet med Clever om infrastruktur til el- og hybridbiler er med til at åbne vores servicestationer. Vi ønsker, at Shells servicestationer skal være attraktive og interessante for alle bilister uanset drivmiddel. Og selvom vores kerneforretning fortsat er benzin og diesel, tror vi på, at vi i de kommende år vil se flere hybridbiler og elbiler på de danske veje, siger Regitze Reeh, kommunikationsdirektør i Shell.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125