23948sdkhjf

Danfoss investerer i stor solcellepark

Inden nytår vil et stort solcelleanlæg producere strøm til hovedsædet i Nordborg.
Danfoss opstiller et solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 2,1 MW., og anlægget skal ud over at producere strøm også bruges til at teste virksomhedens invertere i fremtiden. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Anlægget i Nordborg vil bestå af 9.300 solpaneler, der vil blive forbundet af 130 Danfoss invertere. Det vil blive placeret på et 30.000 kvadratmeter stort areal foran hovedsædet, hvor arealet tidligere har været en mark.

- For at realisere vores 3x25 målsætning kører vi både projekter, der skal spare energi på vores største fabrikker og øge brugen af vedvarende energi. Det nye solcelleanlæg er os bekendt det største i Norden og et skridt i en grønnere retning, siger Torben Christensen, leder af Real Estate i Danfoss Global Services, i pressemeddelelsen.

Danfoss opfører også et 1MW anlæg i sit nye indiske hovedkvarter, som er ved at blive bygget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094