Brintbranchen: Usikkerhed om brintrør gjorde udbud til en fiasko
Af Caspar Birk
For høje renter, stigende omkostninger ved produktion af vindmøller, manglende elektrificering. Der har været nævnt mange grunde til, at der i går ikke var nogen selskaber, der bød ind på de 3 GW havvind, staten foreløbig har udbudt i Nordsøen.
Men det hænger også sammen med usikkerheden omkring det i efteråret meget omtalte brintrør til Tyskland.
- Der er et meget tæt forhold mellem havvind og brint. Businesscasen for havvind – og i særdeleshed for overplanting – bliver kun tilstrækkeligt attraktiv med mulighed for storskala brintproduktion. Men brintproduktion i den størrelsesorden kræver infrastruktur, og usikkerheden om brintinfrastrukturen har simpelthen gjort investeringen for usikker for havvindsudviklerne,” udtaler Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, i en pressemeddelelse.
Klar opfordring - og advarsel
Som følge af de manglende bud har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) bedt Energistyrelsen om at indgå i "grundig dialog" med markedsaktørerne. Inden en ny budrunde er opfordringen fra Brintbranchen klar:
- Staten skal nu garantere, at der bliver etableret brintinfrastruktur, så der er sikkerhed for projektudviklerne, og staten bør tillige yde anlægsstøtte som man bl.a. gør i Nederlandene. Det betyder dermed også at bookingkravet for brintindustrien helt skal fjernes, udtaler Tejs Laustsen Jensen.
Han håber dog, at politikerne vil holde sig fra en af de ting, der også har været nævnt som medvirkende årsag til de manglende bud; statsstøtte til havvind.
- Hvis der ydes statsstøtte til den havvind, der skal bruges til at producere brinten, så mister vi RFNBO-stemplet (renewable fuel of non-biological origin, red.), og den danske brint kan således ikke bruges til at leve op til de grønne EU-ambitioner for bl.a. industri og transport, og businesscasen er dermed ødelagt,”
