23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme: Halm kan spare mere end 250.000 tons CO2

Kunne landets 250 decentrale kraftvarmværker få lov at biomasse til den del af driften, hvor de kun laver varme, så kunne miljøet spares for udledning af mere end 250.000 CO2. Og fjernvarmeforbrugerene i mere end 400.000 hjem ville kunne spare samlet over én milliard kroner på varmeregningen.
Kunne de 250 decentrale kraftvarmeværker få lov at bruge grøn, dansk biomasse i form af halm i stedet for fossilt naturgas, når de producerer varme til deres 400.000 tilsluttede huse, så ville miljøet blive sparet for mere end 250.000 CO2. Og forbrugerne ville spare ca. 2500 kroner på varmeregningen. Det skriver Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.

- Ved at skifte dyr naturgas ud med halm, når man udelukkende skal opvarme fjernvarmevand, så får man en CO2-gevinst, en stor besparelse på varmeregningerne, og man bruger lokale ressourcer som dermed er med til at sikre lokale arbejdspladser, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.

En halv million tons halm ville kunne erstatte den del af driften på de decentrale kraftvarmeværker, som udelukkende handler om at opvarme fjernvarmevandet. Den del, der betegnes som kedeldrift. Værkerne ville kunne beholde deres naturgasbaserede motoranlæg og bruge disse, når elmarkedet efterspørger denne kraftvarme-produktion. Produktionen af naturgasbaseret kraftvarme er faldet med 55 procent fra 2002 til 2012, og kursen er fortsat nedad i 2013. Det skyldes, at naturgasbaseret kraftvarme er for dyrt i konkurrence med vindmøller, norsk vandkraft og sågar polsk og tysk kulkraft.

- Vi taler altså om, at man ved at udnytte en dansk ressource, som i dags pløjes ned, ville kunne skabe enorme gevinster – og samtidig fastholde kraftvarmekapaciteten til når der er behov. Men kedeldriften ville kunne gøres grøn og markant billigere end nu, hvor værkerne er tvunget til at bruge den dyre naturgas, siger Kim Mortensen.

Årligt pløjes mere end to millioner tons halm ned. Udover halm, så kan også dansk flis med lethed anvendes. Også flis er en lokal ressource, som skovbrugene tilmed kan producere væsentlig mere af ganske uproblematisk.

Med energiforliget fra 2012 fik de 35 dyreste barmarksværker lov til frit brændselsvalg. Det har betydet, at varmeprisen er sænket gennemsnitligt 3500 kroner for et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18,1 MWh. Og det endda selv om kun cirka 20 af de 35 barmarksværker indtil nu har skiftet den dyre naturgas ud med biomasse.
Størst gevinst har Øster Hurup Kraftvarmeværk opnået. Her har man sænket varmeprisen 9000 kroner.

Staten vil med muligheden for at droppe naturgas til kedeldrift gå glip af 300 millioner kroner, når den nye forsyningssikkerhedsafgift er fuldt indfaset i 2020. Det er ca. 750 kroner per tilsluttet husstand til decentral kraftvarme. Til gengæld vil forbrugerne kunne spare omkring 2500 kroner per husstand. Eller ca. 1 milliard kroner til sammen.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141