23948sdkhjf

To forbruger-repræsentanter i Hofors bestyrelse

Forbrugervalget er netop afsluttet og to repræsentanter valgt af forbrugerne vil være med til at sætte dagordenen i selskabet.
Hofors omkring én million forbrugere har i efteråret haft mulighed for at få større indflydelse på udviklingen af deres forsyningsselskab ved at stille op eller stemme til selskabets forbrugervalg. Nu er to forbrugere blevet valgt til bestyrelsen. Det skriver Hofor i en pressemeddelelse.

- Kontakten mellem Hofor og kunderne bliver styrket nu, hvor to forbrugerrepræsentanter træder ind i bestyrelsen. Det er jeg glad for, for det er vigtigt for os at være i tæt dialog med vores kunder om deres behov og ønsker. Jeg vil også gerne takke for den store interesse, der har været for at stille op som kandidat, siger Frank Brodersen, direktør for ejerrelationer hos Hofor.

Forbrugervalget sluttede mandag d. 14. oktober, og blandt de 34 kandidater, der valgte at stille op, er der nu fundet to fælles forbrugerrepræsentanter og fire suppleanter.

Anders Jensen og Povl Markussen fra henholdsvis Nørrebro, København og Albertslund vandt valget og indtræder fra foråret i bestyrelsesarbejdet for Hofors 14 vand- og spildevandsselskaber, hvor de vil repræsentere forbrugernes holdninger og ønsker til selskaberne.

Anders Jensen er indfødt københavner, uddannet cand.mag. i historie og har en teknisk diplomuddannelse i klimatilpasning af storbyer.

Povl Markussen er til daglig leder af Agenda Center Albertslund, som er en professionel græsrodsorganisation, hvis grundlæggende opgave er at omstille Albertslund til bæredygtighed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093