23948sdkhjf

Weiss og Envikraft solgt til kapitalfond

Hadsund-virksomhedens ejerfamilie har solgt aktiemajoriteten i Envikraft Invest, der ejer Weiss og Envikraft, til Odin Equilty Partners.
Selskabet bag Weiss og Envikraft, Envikraft Invest, har skiftet majoritetaktionær. Østergaard-familien med Leif Østergaard Nielsen i spidsen som administrerende direktør har solgt aktiemajoriteten, men familien fortsætter i selskabet som aktionær.

Køberen er kapitalfonden Odin Equilty Partners. Nu skal en større kapitaltilførsel understøtte ambitionerne om at styrke positionen på udvalgte markeder især i Skandinavien og det øvrige Europa, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Weiss er én af Nordens førende producenter af mindre og mellemstore forbrændingsanlæg, hvor brændslet er biomasse og affald. Virksomheden besidder en unik viden og et stort potentiale for profitabel vækst, som vi ser frem til at realisere over de kommende år sammen med virksomhedens meget dygtige medarbejdere og ledelse, udtaler Jacob Bergenholtz, Partner hos Odin, i en pressemeddelelse.

Weiss er det tolvte selskab i kapitalfondens portefølje.

Ny direktør
Samtidig med Odin investerer i selskabet, så bliver der også indsat en ny administrerende direktør. Valget er faldet på Michael Engsted, som kommer fra en stilling som managing director hos Kingspan Environmental Europe.

- Jeg glæder mig til at overtage den daglige ledelse af Weiss. Det er en utrolig spændende virksomhed med nogle meget kompetente medarbejdere, og jeg kan allerede nu se et stort potentiale i virksomheden. Ikke mindst efter det etablerede samarbejde med Odin. Jeg er overbevist om, at det bliver en utrolig spændende rejse for virksomheden og dens ansatte, siger den nye administrerende direktør Michael Engsted.

Weiss blev grundlagt i 1922 og beskæftiger i dag cirka 220 medarbejdere med hovedkontor i Hadsund og produktionsfaciliteter i Odense og Ostrowiec i Polen. Koncernen omsætter for i alt cirka 350 millioner kroner om året.

Økonomien i købet af aktiemajoriteten er ikke blevet offentliggjort.

Forsat i bestyrelsen
Den tidligere direktør og majoritetsaktionær Leif Østergaard Nielsen fortsætter i bestyrelsen.

- Vi har i løbet af de seneste 4-5 år samlet tre virksomheder, opnået synergier og dannet en stærk platform inden for forbrænding. Det er tid til at tage Weiss til det næste niveau, og vi har ønsket at finde en partner, der kan bidrage til dette. Valget er faldet på Odin, som jeg tidligere har arbejdet sammen med i Haarslev
Industries. Jeg ser frem til at være en del af den fortsatte rejse nu som medlem af bestyrelsen, siger Leif Østergaard Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094