23948sdkhjf

Dong opjusterer med halv milliard

Energigiganten har vendt bøtten, og derfor opjusterer virksomheden sine forventningerne til driftsresultatet med en halv milliard kroner.
Frasalg, større driftsresultat og mindre gæld sender Dongs forventninger til 2013 i en positiv retning. Derfor opjusterer virksomheden sine forventninger til driftsresultatet med en halv milliard kroner i forhold til de seneste udmeldinger i juni måned. Det skriver virksomheden i sin delårsrapport for de første ni måneder af 2013.

- Resultatet for årets første 9 måneder understreger, at DONG Energy's performance og finansielle styrke udvikler sig i den rigtige retning. Indtjeningen stiger væsentligt, mens gælden falder, hvilket har sikret en betydelig forbedring af koncernens finansielle nøgletal, siger administrerende direktør, Henrik Poulsen, om årets første ni måneder.

Nedskrivninger i Norge
Dong Energys driftsresultat udgjorde i årets første ni måneder 11,2 milliarder kroner. Det er en forbedring på 4,6 milliarder i forhold til samme periode sidste år.
Periodens resultat på blev 52 millioner kroner, og det er en forbedring på 2,5 milliarder kroner i forhold til de første ni måneder af 2012.

Men ikke et Dong-regnskab uden nedskrivninger. I tredje kvartal er de norske felter Oselvar og Ula blevet nedskrevet med 400 millioner kroner. I delårsrapporten skriver Dong, at produktionsbrøndene og produktionsegenskaberne ikke har udviklet sig som forventet, hvilket har ført til nedjustering af reserveskønnet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141