Dårligt tysk koster kontrakter
Danske tyskkundskaber er for nedadgående, og det kan kun skade eksporten, mener forsker. Imens kritiserer tysklærerne skolen.
Mange danske virksomheder har en dansker, der taler glimrende tysk, og som kan føre ordet, når der skal forhandles med tyskere.
På trods af det oplever mange virksomheder alligevel, at der går sprogproblemer i forhandlingen, for alt for ofte vælger man at ændre forhandlingssproget til engelsk.
- Simpelthen fordi de kolleger, som skal orienteres om forhandligerne, ikke selv forstår tysk, siger Margrethe H. Møller, som er lektor ved Syddansk Universitet, og som forsker i tysk fagsprog og virksomhedskommunikation.
Hun har gentagne gange hørt om forhandlinger på tysk, der blev til forvandlet til engelsk.
- Og det kan ikke undgå at koste danske virksomheder kontrakter, vurderer hun.
Tysklærerne raser
Tyskland er Danmarks største eksportmarked, men paradoksalt nok så skraber karaktererne bunden i Folkeskolens tyskundervisning.
Unge stifter dagligt bekendtskab med engelsksproget kultur, men i langt mindre grad med tysksproget kultur, og derfor mener Tysklærerforeningen, at skolesystemet spiller en væsentlig rolle for sprogets udbredelse i Danmark.
Foreningens sprogpolitiske talsmand Hjalmar Jess mener, at skolesystemet svigter.
- Har man haft fiasko med tysk i Folkeskolen, så vælger man måske at lære spansk fra bunden, når man kommer i gymnasiet. Sådan uddanner vi en masse, som kan flere sprog på begynderniveau, men som ikke er særligt stærke i ét sprog. Bortset fra engelsk, siger han.
- Det er et utroligt spild af resurser, når erhvervslivet har brug for folk, som er dygtige til fremmedsprog.
Han opfordrer flere unge til at betragte tyskkundskaber som en værdifuld og speciel kompetence.
- Alle kan jo engelsk, men langt færre kan tale tysk. Er man god til tysk, er man måske den, som virksomheden sender ned til spændende messer i Tyskland. Man kan betragte tysk som noget karrierefremmende.
Tysk er mere end ord
Margrete H. Møller fra Syddansk Universitet mener, at sprogforståelse kun kan øge totalforståelse, når man kommunikerer med tyskere.
- Man går glip af stemninger og ting, der bliver sagt mellem linjerne. Man opnår en dårligere kommunikation.
Hjalmar Jess er enig i, at tyskforståelse er langt mere end blot ord.
- Man kan sagtens oversætte "tak for mad" til "danke für essen", men sådan noget siger man slet ikke over spisebordet i Tyskland. I Tyskland roser man maden, mens man spiser den, og det er også høfligt at spørge til opskriften under måltidet, siger han og bemærker, at tyskerne gerne spiser en god professionel frokost med partnere, som er inde i varmen.
- Viser man over frokostbordet, at man har sat sig ind i kulturen, så viser man også, at man er interesseret i mere, end bare at komme ned og hive en ordre hjem. Måske kan det ligefrem medvirke til, at man rent faktisk løber med ordren, siger Hjalmar Jess.
Industrien kræver sprog
Én ting er tyskeksperter med sproguddannelser. Erhvervslivets behov er i lige så høj grad almindelige fagpersoner, som er gode til tysk, mener konsulent i Dansk Industri Anne Leclerq Vrang.
Dansk Industri har tidligere lavet en undersøgelse, som understregede behovet for tyskkundskaber. Den viste, at 15 procent af de adspurgte virksomheder i nær fremtid ville få behov for medarbejdere med tyskkundskaber, og den viste, at det især er medarbejdere med dobbeltkompetencer, som industrien søger.
Undersøgelsen viste også, at mange virksomheder oplever sprogproblemer med tysk, som stærkt kan formodes at føre til tabte muligheder.
Derfor er Dansk Industri tilfreds med, at man i den aktuelle folkeskolereform har tyskundervisning som obligatorisk fag allerede fra femte klasse.
- Det er virkelig noget, vi har efterspurgt, så vi er positive over for reformen, siger Anne Leclerq Vrang.
Kritiserer folkeskolereform
Den optimisme deles dog slet ikke af Tysklærerforeningens Hjalmar Jess. Han påpeger, at det samlede antal tysktimer for en grundskoleelev er steget ganske lidt med den nye reform, og han mener, at regeringen har "oversolgt" omlægningen af tyskfaget.
Reformen har groft sagt bare strukket næsten det samme antal tysktimer over flere klasseår, påpeger han.
- Så nu har man færre antal tysktimer i Folkeskolens ældste klasser. Det er den helt forkerte vej at gå, mener han.
Han hæfter sig også ved, at det stadig er de færreste grundskoleelever, som overhovedet eksamineres i tysk, da man kun har 20 procents risiko for at komme op i en tyskeksamen.
- Så er det nærliggende at tro, at mange elever så satser på, at de slet ikke skal prøves i tysk.
Ministeren fastholder
Undervisningsminister Christine Antorini ville ikke lade sig interviewe til Energy Supply for at forholde sig til, om den nuværende tyskundervisning i grundskolen kan styrke sproget i Danmark, så det svarer bedre til erhvervslivets behov.
I en kort e-mail til Energy Supply forholder hun sig ikke til Tysklærerforeningens kritik, men fastholder blot, at skolereformen styrker tyskfaget:
- Vi har prioriteret tyskfaget og fremmedsprogene generelt i folkeskolereformen, skriver hun.
Sproget er en væsentlig barriere
Det viser en rundspørge, som Dansk-Tysk Handelskammer har foretaget blandt 4.000 danske erhvervschefer, og som onsdag den 23. oktober blev offentliggjort i handelskammerets årlige eksportbarometer.
I undersøgelsen angiver erhvervslivet samlet set, at sprog er en vigtig kompetence, når man skal eksportere.
Undersøgelsen viser også, at sproget er en af de største ud af flere barrierer, som virksomheder oplever.
Kvalitetskrav er den største barriere, som virksomhederne oplever, mens tysk sprog indtager andenpladsen foran nævnte udfordringer som skat, jura, kultur og offentlig administration.
Det viser en rundspørge, som Dansk-Tysk Handelskammer har foretaget blandt 4.000 danske erhvervschefer, og som onsdag den 23. oktober blev offentliggjort i handelskammerets årlige eksportbarometer.
I undersøgelsen angiver erhvervslivet samlet set, at sprog er en vigtig kompetence, når man skal eksportere.
Undersøgelsen viser også, at sproget er en af de største ud af flere barrierer, som virksomheder oplever.
Kvalitetskrav er den største barriere, som virksomhederne oplever, mens tysk sprog indtager andenpladsen foran nævnte udfordringer som skat, jura, kultur og offentlig administration.
