23948sdkhjf

Usynlig skævhed truede energiproduktion

Forbindelsesflangerne mellem gearkassen og generatoren passer nu perfekt og vil snart producere energi til elnettet

I sidste måned blev CNC Onsite kaldt ud til en hasteopgave på hos SK Energy i Slagelse for at justere gearkassen på en nyinstalleret generator.

Da den 30 år gamle generator blev udskiftet med en ny, mente Siemens Energys teknikere, som var hyret til at sætte den nye generator op, at den var placeret højere end gearkassen, hvilket man ikke kan se med det blotte øje. 

Denne mistanke blev bekræftet af de 3D-lasertrackere, som CNC Onsite brugte til at måle alle områder.

Det viste sig, at gearkassen var placeret 7 mm lavere på grund af et synkende fundament.

Skabte den fysiske struktur i 3D

Med sin 3D-lasertracker og den nyudviklede portalfræser var CNC Onsites teknikerne i stand til at fræse optimale områder på fundamentet og derved opnå en planhed på 0,1 mm.

- 3D-laserscanner er en forudsætning for denne type job. Der er aldrig kun en standardløsning til den slags justering. Hvert job er forskelligt. Med 3D-laseren kan vi skabe hele den fysiske struktur i 3D og udpege præcis det ideelle område til fræsning, siger Hans Løvlund Toft teknisk direktør, CNC Onsite.

Udfordringen var at udvælge de steder, der kunne fræses pålideligt for at skabe en helt plan overflade. Efter at have analyseret 3D-tegningen, herunder fundamentets fødder, valgte Siemens Energys teknikere i både Danmark og Tyskland korrekt stålindsatserne i fundamentet, da de ragede op over gulvet.

Tog tre dage

Fire områder på fundamentet blev fræset, så fundamentet blev nivelleret, så den nye generator kunne justeres i forhold til gearkassen. Forbindelsesflangerne mellem gearkassen og generatoren passer nu perfekt og vil snart producere energi til elnettet.

Opgaven tog tre dage at udføre og har potentielt sparet mange måneders nedetid for kraftværket.

- Vi var imponerede over resultatet og over, at tolerancen faktisk er mindre, end den var, da vi først installerede kraftværket for 30 år siden. Teknikerne gik til opgaven med deres faglige færdigheder og en god portion kreativ tænkning for at ramme hovedet på sømmet. Ingen fundamenter er ens, og man er virkelig nødt til at arbejde sammen for at finde den rigtige proces. Mine kolleger i Tyskland, som var med til at identificere stederne, der skulle fræses, var lige så imponerede, siger Peter Bang, service manager fra Siemens Energy.

Det er vigtigt, at hele drivtoget, der består af gearkasse og generator, er fuldstændig lige i henhold til den beregnede justering, da enhver afvigelse kan resultere i vibrationer og manglende energiproduktion.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047