23948sdkhjf

Regeringen stejler i solcellesagen

Regeringstoppen forsøger at rejse tvivl om Rigsrevisionens ret til at granske ministeriernes lovforberedende arbejde i den omdiskuterede solcellesag.
Det skriver Berlingske Business.

Når det kommer til at få afdækket, om der blev begået fejl, da regeringen i december sidste år ændrede i støttereglerne til solcellestrøm, er samarbejdsviljen fra regeringstoppen i disse dage til at overse.

Lovgivningen fra december 2012 viste sig at indeholde et hul, der gjorde store landbaserede solcelleanlæg attraktive i en sådan grad, at regeringen allerede i marts 2013 måtte ændre i loven igen. Siden er det kommet frem, at klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, forud for vedtagelsen af loven var gjort opmærksom på hullet i loven.

Martin Lidegaard har allerede fået en næse i sagen, som nu skal undersøges nærmere af Rigsrevision. Og en central del af denne undersøgelse består i at granske den interne lovforberedende regeringsproces og ministeriernes samarbejde i den sammenhæng. Og på lige netop dette punkt stejler regeringstoppen nu.

Brev til Folketingets formand
Folketingets formand, Mogens Lykketoft, modtog således onsdag et brev, der er underskrevet af hele regeringstoppen i form af statsministeren, finansministeren, økonomi- og indenrigsministeren samt social- og integrationsministeren. I brevet giver regeringstoppen udtryk for, at denne del af undersøgelsen er for vidtgående. Det skriver Berlingske Business.

Denne udmelding kan statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), slet ikke forstå.

- Vi har tænkt os at tage kontakt til Folketingets Præsidium og få vores synspunkter frem. Vi har jo bedt Rigsrevisionen om den her undersøgelse, og det har vi gjort med velovervejet hu. Derfor har vi også svært ved at forstå, ar regeringen ikke kan forstå, at den ligger inden for grænserne for, hvad Rigsrevisionen kan foretage sig, siger Peder Larsen til Berlingske Business.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078