23948sdkhjf

Bygas skærer 30 procent af Co2-udslip

Københavns bygas blander 30 procent biogas i bygassen til københavnernes køkkener.
De køkkener i København, der bruger gas, bliver mere miljøvenlige. Biogas fra rensningsanlægget Lynettefællesskabet vil nemlig blive blandet i bygassen, og biogassen vil nu udgøre 30 procent. Ifølge Københavns Kommune sænker det Co2-udslippet, fordi biogassen er CO2-neutral. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- København skal være ambitiøs på klimafronten. Biogas i bygassen er et godt eksempel på, at vi nogle gange kan reducere CO2-udledningen ved at gøre tingene smartere. Når vi blander 30 procent biogas i bygassen, reducerer vi CO2-udledningen med 30 procent, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

Hurtigere i mål
Den grønnere bygas er et resultat af et samarbejde mellem Hofor og Lynettefællesskabet. Og hos Hofor arbejder man med en plan, der skal opnå målet om 100 procent CO2-neutral endnu hurtigere end i 2025.

- Med dette projekt reducerer vi CO2-udslippet med 30 procent i ét hug, men vi har ikke tænkt os at stoppe her. Vi er i gang med at finde og udnytte mere biogas i nærområdet, og her ligger fx Københavns øvrige renseanlæg jo lige for, siger administrerende direktør i Hofor, Lars Therkildsen, i pressemeddelelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098