23948sdkhjf

Cowi udnævner ny direktør for datterselskab

Rådgiverselskabets nye direktør i Island er hentet internt

Cowi udnævner ny direktør i Island i skikkelse af Gunnar Sverrir Gunnarsson, som kommer fra en stilling som vice president.

- Gunnar Sverrir Gunnarsson har omfattende erfaring med og et dybt kendskab til det islandske marked, og han har spillet en afgørende rolle i Mannvits integration i Cowi, udtaler Michael Bindseil, koncerndirektør i Cowi, i en pressemeddelelse. 

- I en årrække har han udvist stærke lederevner og opbygget solide relationer med vores kunder, så jeg er overbevist om, at han vil føre Cowi i Island til vækst og langsigtet succes, fortsætter han.

Bidrag til det internationale netværk

I de seneste par måneder har Gunnar Sverrir Gunnarsson været konstitueret direktør.

Med en baggrund som maskin- og industriingeniør startede han i Mannvit i 1998, før virksomheden blev opkøbt af Cowi, og han har siden bestredet en række nøglepositioner og lederroller.

- I Island kan vi og vores kunder trække på Cowis mere end 7.500 internationale specialister, der arbejder i flere tidszoner, og vores lokale specialister vil ligeledes bidrage på internationale projekter, siger Gunnar Sverrir.

Mål om 400 medarbejdere

Cowi overtog i foråret 2023 islandske Mannvit, som dengang havde 280 medarbejdere. Købet skal styrke rådgiverkæmpens markedsposition i Norden, som udgangspunkt med afsæt i Mannvits særlige kompetencer inden for grøn energi, men siden er det sikkerhedspolitiske kommet til at fylde mere.

For et år siden smeltede de to selskaber så - helt som planen - sammen under Cowi-navnet.

- Vi har ønsker om at vokse fra de nuværende 280 medarbejdere til forhåbentlig omkring 400 inden for de næste fem år, sagde Henrik Winther, Cowis danske direktør, i den forbindelse.

Cowi i Island har stået for betydelige projekter, såsom Hellisheidi geotermisk anlæg, Hvammsvirkjun vandkraftværk og Verne datacenter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071