23948sdkhjf

Cleantech-klynger i nyt samarbejde

Copenhagen Cleantech Cluster og Lean Energy Cluster har indgået et tæt strategisk samarbejde, og det første skridt er taget til en mulig fremtidig fusion.
Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster har indgået en strategisk samarbejdsaftale. Det betyder, at de i fremtiden vil arbejde målrettet for, at danske cleantech-løsninger kommer ud på verdensmarkedet og skaber vækst og beskæftigelse i danske virksomheder. Det oplyser de to cleantech-klynger i en fælles pressemeddelelse.

Med samarbejdet vil de to klynger desuden arbejde tæt sammen om at udvikle nye cleantech-løsninger. Og samtidig vil de tilrettelægge besøgsprogrammer for udenlandske delegationer og understøtte eksportfremstød på tværs af grænser i hele verden. Hensigten er at vise bredden og kvaliteten i den danske underskov af cleantech-løsninger.

- Vi er interesseret i et tæt samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster. Danmark er et lille land, og vi skal arbejde tæt sammen for at stå stærkt på det internationale marked og vise vores unikke kompetencer inden for fremtidens cleantech-løsninger, siger Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand i Lean Energy Cluster, om det nye samarbejde.

- Samarbejdet mellem Copenhagen Cleantech Cluster og Lean Energy Cluster forener nogle af Danmarks stærkeste aktører inden for cleantech. Fremover vil vores grønne løsninger derfor komme endnu længere ud i verden, og vi vil styrke modtagelsen af de mange interesserede udenlandske virksomheder og investorer, lyder det fra bestyrelsesformand i Copenhagen Cleantech Cluster, Anders Eldrup.

Bred international erfaring
Lean Energy Cluster har for ganske nyligt været på eksportfremstød i Myanmar, der er et interessant marked for danske, teknologiske løsninger, fordi landets infrastruktur kræver massive investeringer. Og Copenhagen Cleantech Cluster har en lang erfaring i at skabe strategiske alliancer på tværs af grænser og har ageret som det foretrukne one point of entry for en lang række internationale samarbejdspartnere inden for cleantech.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078