23948sdkhjf

Solcellerne blev på tagene

Solcelleeksperter forventede forud for mandagens storm, at det voldsomme vejr ville flå et større antal solcellepaneler af de danske tage. Men eksperterne tog fejl.
Det skriver Ingeniøren.

Solcelleeksperterne hos Teknologisk Institut fik ikke ret, da de forud for mandagens storm forventede, at flere solcellepaneler vil flyve af tagene.

Der har i de senere år været mange eksempler på, at solceller ikke er monteret korrekt, og først i januar i år blev der lanceret en egentlig standard for montage af solceller. På det tidspunkt var langt størstedelen af solcellerne på de danske tage allerede monteret. Det skriver Ingeniøren.

På den baggrund forventede eksperterne, at man efter stormen ville høre om flere nedfaldne solcellepaneler. Men sådan blev det ikke. Faktisk har forsikringsselskaberne ifølge Ingeniøren stort set ikke registreret skader på solcelleanlæg efter stormen.

Sektionsleder hos Teknologisk Institut, Peter C. Nielsen, der har været med til at skrive en baggrundsrapport om montage af solceller, er overrasket over hvor få solcellepaneler, der er blevet beskadiget af stormen.

- Man hører jo altid om de dårlige tilfælde og ikke om de mange, der er lavet ordentligt. Men det er alligevel en glædelig overraskelse, at der tilsyneladende ikke har været flere eksempler på, at solcellerne er blevet ødelagt af stormen, siger han til Ingeniøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078